Tobias Hamann, der er kendt fra 'Den store bagedyst' og kæresten Patricia Thyberg, der er kendt fra 'Korpset', har købt deres første fælles hus ved Rungsted Kyst.
LÆS OGSÅ: Michael og Maria er blevet forældre
Hverken Patricia eller Tobias har dog erfaring med at bo i hus, men alligevel er de sikre på, det er deres drømmehjem.
For en uge siden fik de overdraget nøglerne til deres nye hjem - en fin ældre dame fra 1960, som Patricia kalder det nye hus.
- I løbet af foråret skal vi så finde ud af, hvad der mere præcist skal ske. Vi har absolut ingen erfaring med hus. Toby har boet i lejlighed i 15 år og startede med at feje blade sammen i en bunke og sige “så langt så godt”. Kalder alle husejere, hvor starter man?, skriver Patricia i et opslag på Instagram.
I et andet opslag viser parret rundt i huset.
- Hvis I sidder derude med gode idéer til, hvad vi kan gøre, og hvad vi skal bevare, så meld meget gerne ind i kommentarsporet. For eksempel overvejer vi et nyt køkken. Det nuværende er i virkelig god kvalitet, men har også 35 år på bagen. Vi glæder os så meget til at starte et helt nyt og stort (OG VOKSENT!!) kapitel i vores liv sammen, skriver parret i et fælles opslag.
LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’-deltager i blodigt uheld
Se det nye hus i videoen herunder: