I
Sanne Flade Larsens
lejlighed i Sorø er et af
værelserne fyldt med ting
og sager. Store højtalere på
stativ, en kæmpe hængekøje, ski, rygsække og et par
cykler i hjørnet. Her bor en
kvinde, som værner om sin
frihed og udlever den i
sporten og naturen.
Artiklen fortsætter under videoen, hvor ‘Alene i Vildmarken’-deltagere fortæller om tiden efter programmet...
Friheden og følelserne
er noget, 57-årige Sanne
har kæmpet med, særligt
efter hun første gang deltog i 'Alene i vildmarken' i 2017.
Her var hun med egne ord en
”hård banan”, som skubbede
følelserne væk.
Da Sanne blev inviteret tilbage til
programmet, var
der nogle gamle
tanker, som rørte
på sig. – En ting
er at sidde i sofaen og tænke, at
man kan det hele.
En anden ting er
at være derude og
mærke det igen,
forklarer Sanne.(Foto: Bo Nymann)
– Da jeg kom hjem, havde
min daværende kæreste valgt
at finde en anden, mens jeg
var oppe i Norge og kæmpe
for livet. Vores forhold var
også på retur, og det blev
meget tydeligt, da jeg kom
hjem. Så kom følelserne
virkelig, og vreden og raseriet
kom. Det tog mig et helt år,
men jeg fandt ud af, at jeg
også var nødt til at lade de
følelser komme ud, fortæller
Sanne, som nu holder
foredrag om sin oplevelse i
vildmarken.
Da hun vendte tilbage til
vildmarken i det nye program, kom de gamle nykker
frem igen, men denne gang
blev det en anderledes kamp.
– Lige pludselig stod jeg
deroppe igen. Skulle jeg så
fortælle min krop, at den ikke
måtte være ked af det, når
jeg har brugt så lang tid på at
vise min omverden og mig
selv, at det er okay at have
følelser? Det er okay at vise
det, når jeg er gal, og når jeg
er glad, og når jeg er ked af
det. Det harmonerede ikke
for mig, at jeg skulle til at
lægge bånd på mig selv.
Sanne både kæmpede med og brølede af det fiskenet, hun havde med i vildmarken, og som udfordrede hende i
begge sæsoner. Og selvfølgelig tog hun det pokkers garn med hjem.(Foto: Bo Nymann)
Fravalgt børn
Sanne har en lille familie
som består af en mor, en
søster og hende selv.
– Jeg vidste ret tidligt, at
jeg ikke skulle have børn. Når
jeg så små babyer, så kunne
jeg slet ikke forstå, hvorfor
jeg skulle ofre så stor en del
af min frihed for at være
så meget for en anden. Jeg
kunne hurtigt regne ud, at
så kunne jeg ikke få lov til at
dyrke min konkurrencesport.
Annonse
Kajak har været Sannes
sport, siden hun var 14 år
gammel, så konkurrence har
været en stor del af hendes
opvækst.
Sanne mødte sin kæreste, Niels
Lindkvist, 41, for tre år siden
igennem Facebook-gruppen ”Friluftsliv Sjælland”. – Jeg blev bare
forelsket i, hvordan hun er som
person. Åben og ærlig. Hun kalder en spade for en spade. Så det
var egentlig meget nemt, da vi
lige fandt ud af det, griner Niels.(Foto: Bo Nymann)
– Jeg har heller ikke fortrudt. Jeg kan få et stik, når
jeg ser mine jævnaldrende,
og de fortæller, at de skal
være sammen med deres
børn, der er voksne i dag. De
er i 30’erne og har deres egne
børn og familier. Det har jeg
jo valgt fra. Når du vælger
børn fra, så vælger du også
deres kærester, børnebørn og
familier fra.
– Jeg har bare valgt noget
andet til. Det er tilvalg og
fravalg. Og jeg har ikke
fortrudt det. Det har ikke
rigtig sagt mig noget. Jeg er
nok for introvert. Det er jo
det, jeg høster af, når jeg er i
vildmarken. Evnen til at være
i mit eget selskab.