Men uden for banen har den 30-årige stjerne i forvejen tre guldklumper. Han er nemlig gift med badmintonspilleren Natalia Koch Rohde, og parret har sammen døtrene Vega fra oktober 2020 og Aya fra oktober 2022.
Det var tilbage i foråret 2021, at Viktor kunne fortælle, at han havde været på knæ for sin udkårne, og sportsparret blev gift i august sidste år. De har dog endnu ikke holdt et stort bryllup, men regner med, at det kommer til at ske efter årets Olympiske Lege.