Stephanie León blev hurtigt et kendt ansigt, da hun som bare niårig i 1996 tonede frem på skærmen som nissepigen Nova sammen med nissemakkeren Stella, spillet af Sofie Lassen-Kahlke. Skuespillerkarrieren tog hurtigt fart, og Stephanie medvirkede derefter i et hav af børne- og ungdomsfilm.
Artiklen fortsætter under videoen...
De fleste husker måske Stephanie i de mere barske, socialrealistiske film som "Bagland", "Råzone" og "Se min kjole". Men den 39-årige skuespiller har også været på rollelisten i "Far til fire" og "Karla og Jonas".
Efter flere år i rampelyset, trak Stephanie sig pludseligt fra skuespillet og boede i USA fra 2013-2016. I USA fik Stephanie sin søn Cameron, og hun er nu mor på fuldtid - Camerons far bor nemlig i USA, og Stephanie er ikke længere sammen med ham.
Hun kommer til at spille overfor blandt andre rapperen Tessa, Iben Hjejle og Lars Ranthe i TV 2-serien "SOSU", der forventes at udkomme i 2026. Netop dén serie må ligge ekstra godt til Stephanie, der faktisk er uddannet social- og sundhedshjælper.
Lige fortiden bliver julekalenderen "Krummernes Jul" genudsendt, hvor Stephanie León altså medvirkede som niårig.
Annonse
- Jeg synes, at det er virkelig hyggeligt. Jeg så den for to år siden med min søn, da min mor har den på dvd, fortæller hun til HER&NU.
Stephanie Leóns mor er dansk og hendes far er spansk. Stephanie boede i Spanien, indtil hun fyldte seks år. Her er Stephanie til premiere på "Mødregruppen" i Imperial i 2019Foto: Michael Stub
Laura Christensen, Julie Ølgaard, Stephanie León og Sara Møller Olsen til premiere på "Råzone" i 2006.Foto: Peter hauerbach