Om et par uger skal Søren Østergaard tilbage
på landevejen med
Zirkus Nemo, og han glæder
sig til duften af savsmuld og
ikke mindst et forventningsfuldt publikum.
Artiklen fortsætter under videoen med Bubber...
Han ved, at når latteren
breder sig i teltet, og adrenalinen tager over, så glemmer
han alt om sin 65-årige krop,
der godt kan værke en smule
efterhånden.
Artiklen fortsætter under billedet...
Udover manden, der
kan gå baglæns, og tryllekunstnere, som keder
sig, har Østergaard
mange gamle kendinge
på programmet. – Direktionen har bedt Målermanden, Bager-Jørgen og Smadremanden
om at tage sig sammen
i år. Numrene skal være
halvt så lange, som de
plejer, for at få de unge
med. Bager-Jørgen er
meget ked af, at han
ikke må tale længere.
Han er blevet bedt om
at holde sin kæft og
bare danse med wienerbrød, siger Søren
og griner. Og så breder
smilet sig over hans
ansigt. – De protesterer
sikkert og gør numrene
endnu længere end de
nogensinde har været.(Foto: Michael Stub)
– Jeg har kun fået én ny
hofte. Den højre. Den gamle
hofte i venstre side er faktisk
bedre end den nye. Men jeg
er begyndt at tabe mig og
passe bedre på mig selv. Det
er hårdt at gennemføre sådan
en sæson med cirkus, men
det er stadig mere sjovt, end
det er hårdt, fortæller han fra
stolen bag disken i sin butik,
Kunst og Karruseller, nær
Kongens Nytorv.
Der er kun danskvand på
bordet. Det er slut med kager,
som han ellers elsker.
Artiklen fortsætter under billedet...
– Jeg har to ukrainske akrobater med i
år. De er meget charmerende og virkelig dygtige. Jeg kan mærke, det betyder meget for mig, at de er med. Det er
frygteligt at tænke på, hvad der sker i
deres hjemland.(Foto: Michael Stub)
– Jeg får Wegovy (vægttabsmedicin, red.). Jeg går ikke
længere og er småsulten, men
jeg kan stadig nyde et måltid.
Jeg spiser bare kun halvt så
meget, som jeg gjorde tidligere. Man kan ikke spise mere,
når man føler sig mæt. Det
har jeg prøvet, hvor vi var ude,
og maden virkelig var lækker.
Jeg fik det virkelig dårligt. Det
fortrød jeg, siger han med et
alvorligt blik.
– Det er forbavsende let for
mig at gå forbi bageren nu.
Trangen til sødt er næsten
væk, og nu kan jeg køre tværs
gennem Danmark uden at
skulle ind på tankstationerne
og have alt muligt. Vi kan
godt få et lille stykke mørk
chokolade om aftenen, men
ellers ikke.
Giver arven videre
Annonse
Ønsket om at tabe sig skyldes
også, at det giver mere energi
til de lange forestillinger, som
han elsker at lave. Han har
dog lovet sig selv snart at give
stafetten videre.
– Jeg kan godt mærke, jeg
bliver ældre. Det er spørgsmål
om tid – ikke minutter, men år
– hvor længe, jeg kan holde til
det. Jeg har indtil videre givet
mig selv til 2025. Så to år mere.
Det vil være skønt, hvis vi så
har pengene i orden igen efter
et år med underskud på grund
af nedlukningerne. Inden dem
havde jeg faktisk pengene til
at kunne trække mig tilbage,
hvis jeg ville. Hvis vi kommer i
balance igen, så vil jeg overveje, hvad der skal ske, siger
komikeren, der tidligere har
fortalt HER&NU, at han håber
at finde en, der vil gå i hans
fodspor som zirkusdirektør.
Artiklen fortsætter under billedet...
Butikken er
som en hemmelig hule
med mekanisk legetøj,
gamle plakater og ikke
mindst hans
egne malerier, der er i
høj kurs.(Foto: Bo Nymann)
Søren Østergaard glæder
sig allerede til at sidde i sin
cirkusvogn og høre andre få
teltdugen til at buldre af latter.
– Jeg ved godt, publikum
nok vil sige, de helst vil have
mig, men jeg tror også, de
er åbne for at se det, hvis
jeg finder på noget nyt med
andre. Jeg vil stadig gerne
være med, men jeg vil også
nyde at se andre lykkes med
noget i Zirkus Nemo. Det ville
være fedt, hvis Zirkus Nemo
kan køre videre uden mig, når
jeg er død og borte. Jeg tror
sagtens, det kan lade sig gøre,
for intet slår at sidde sammen
med andre i et cirkustelt og få
en fælles oplevelse.