Geggo forbereder sit exit: "Jeg kan ikke blive ved"

Efter årtier foran kameraet overvejer Stephanie “Geggo” Salvarli nu en ny rolle – en, hvor hun ikke selv er hovedpersonen.

logo herognu HER&NU HN

"Man skal stoppe, mens legen er god." Sådan lyder et gammelt ordsprog – og præcis sådan har den 35-årige tv-stjerne Stephanie "Geggo" Karma Salvarli det.

LÆS OGSÅ: Efter fødslen: Stephania Potalivo deler kær video

Med en tv-karriere, der spænder over mere end 20 sæsoner af "Familien fra Bryggen" - samt en aktiv tilstedeværelse som influencer - er Geggo vant til at dele ud om sig selv og sit liv.

Men hun drømmer om at gå andre veje på karrierefronten i fremtiden. Det deler hun i nyeste episode af podcasten "Geggo og Cengiz – Helt ærligt". 

– Jeg er i gang med at bygge en rede til at sige farvel. Ikke farvel-farvel – mere sådan: So long, vi ses måske igen. For jeg ved godt, at jeg ikke kan blive ved. På et tidspunkt har jeg fortalt det hele, siger hun ærligt og fortsætter:

– Og jeg gider ikke bare gentage mig selv. Det er dét, der kommer til at ske, så jeg går på pension lige pludselig. Jeg er ikke gået på pension – så hæng mig ikke op på noget endnu. Jeg er stadig meget aktiv influencer også, lyder det. 

LÆS OGSÅ: Daniel og Sofie giver råd til de kommende “Bachelor”-deltagere

Podcasten er kommet for at blive 

Selvom tv-karrieren stille og roligt glider i baggrunden, har Geggo ingen planer om at slippe podcastverdenen.

– Jeg forsvinder ikke fra overfladen. Men jeg ved, at på et tidspunkt er jeg ved at være færdig med at snakke om mig selv, siger hun og tilføjer:

– Jeg har en idé om at i fremtiden, kommer jeg ikke til at stå på en scene og lave liveshows, eller skrive seks bøger om mig selv, siger Geggo, som netop har afholdt et liveshow med Cengiz, ligesom hun er i fuld sving med at skrive en bog. 

- Hvis jeg skal være helt ærlig, så er det fordi, jeg på et tidspunkt ikke gider mere. 

Stephanie Karma Salvarli aka Geggo.

Drømmer om ny karrierevej

I fremtiden drømmer Geggo om at blive ved med at lave podcast –noget, hun virkelig elsker. 

– Jeg kunne vildt godt tænke mig at lave podcast. Den her (Geggo og Cengiz - Helt Ærligt, red.) handler om mig selv, og jeg drømmer lidt mere om den journalistiske tilgang til både podcast og tv,

LÆS OGSÅ: Lena forklarer: Derfor trak hun sig fra "Kærlighed hvor kragerne vender"

Hun afslører også, at hun for nylig blev tilbudt sit drømmeprojekt – et tv-program, som tager fat i et sårbart emne og handler om børn – men omstændigheder gjorde, at det ikke blev til noget. Alligevel gav det hende en klar fornemmelse:

– Jeg kunne mærke: Det der – dét er det. På et tidspunkt vil jeg gerne lave noget, hvor det ikke handler om mig, siger hun. 

LÆS OGSÅ: Ikke set på tv: Fik kolde fødder før saunagus-daten i "Kærlighed hvor kragerne vender"

Derfor er hun også helt klar på, hvad drømmejobbet i fremtiden er. 

- Vært - om det er podcastvært eller tv-vært. Det er den vej, jeg 100 procent kommer til at ville gå, afslutter hun. 

Stephanie Karma Salvarli aka Geggo