Geggo under tv-optagelser: "Jeg har sagt op mange gange"

Hun har været en fast del af dansk tv i årevis – men det er ikke sikkert, at Geggo vil blive ved med at lave tv om sig selv. 

logo herognu HER&NU HN

Stephanie "Geggo" Salvarli, 35, har været en fast del af danskernes tv-skærme i årevis. Med hele 20 sæsoner af "Familien fra Bryggen" og senest to sæsoner af "Langt fra Bryggen" har hun delt stort og småt fra sit liv.

LÆS OGSÅ: Philine sælger bolig: Se den vilde lejlighed her

Men det er ikke altid, hun har lige meget lyst til at stå midt i det hele. I den nyeste episode af podcasten "Geggo og Cengiz – Helt ærligt", fortæller hun ærligt om, hvordan hun ofte overvejer at stoppe med at lave tv om sig selv.

– Jeg er sådan et menneske, som godt kan finde på en gang i mellem, hvis vi er i gang med at lave en sæson fjernsyn, så har jeg nok sagt op et par gange i processen, siger hun. 

Hendes mand og podcastmakker, Cengiz, skyder hurtigt ind:

– Også før vi går i gang. 

– Også efter. Jeg siger hele tiden, nu var dét det sidste. Jeg går også og leger med tanken om, hvornår nok er nok, tilføjer Stephanie.

Parret har for nylig fortalt, at de er blevet tilbudt at lave mere tv, men har endnu ikke afsløret, om de har takket ja.

LÆS OGSÅ: Ikke set på tv: Fik kolde fødder før saunagus-daten i "Kærlighed hvor kragerne vender"

På sigt drømmer Stephanie dog om at skifte position. Hun håber at lave tv eller podcast, hvor det ikke er hende selv, der er i centrum – men hvor hun i stedet kan træde ind i rollen som vært.