De godt seks år som
korrespondent i USA
og Frankrig og siden
to år som international korrespondent med base i Danmark har ikke været uden
personlige omkostninger for
Stéphanie Surrugue.
Selvom hun forrige sommer vendte hjem, især for at
blive af med den evindeligt
dårlige samvittighed over ikke
at se familie og venner nok,
så trak de gode historier i det
store udland fortsat. Men nu indhenter den
46-årige tv-vært noget af det
forsømte.
Stéphanie,
der mistede
sin far som
20-årig, er
kommet
hjem for
blandt
andet at få
mere tid til
sin mor,
Lilian, 76.Foto: Mathias Eis/Ritzau Scanpix
Selv om Lars Ulrich er millardær og superstjerne, så glemmer han ikke, hvor han kommer fra. – Han kan navnene på
alle sine gamle folkeskolekammerater. Han viste mig sit
gamle klassebillede og fortalte mig, hvem de hver især er.Foto: DR
– I april og maj skal jeg ikke
arbejde. Jeg flyttede hjem til
Danmark for at se min familie
og venner og leve mere stabilt. Og så startede jeg med at
dække det tyske valg og rejse
jorden rundt i et år for at lave 'Danskere i verden'. Så jeg har
lidt underskud på kontoen i
forhold til at få hygget. Så nu
gælder det et spaophold med
min søster og frokoster med
min mor. Jeg skal have et par
måneder, hvor jeg ikke skal
noget særligt. Jeg skal nyde
foråret i Danmark og måske
en lille ferie sydpå med min
kæreste, fortæller Stéphanie,
der danner par med DRkollegaen Lasse Engelbrecht.
I 'Danskere i verden', der kan
ses netop nu, fortæller hun
om danskere, som både nu og
før i tiden har været med til at
præge det verdenssamfund,
vi lever i.
Mødet med dem har
bekræftet hende i en følelse,
hun selv mærker efter at have
boet mange år i udlandet.
Udover Nordamerika besøger hun Oceanien, Latinamerika, Europa, Afrika og
Asien i de nye programmerFoto: DR
– Det har været spændende
at finde de fælles træk hos de
udvandrede danskere. Jo længere tid, de har været væk fra
Danmark og jo ældre, de er
blevet, jo mere bevidste er de
om, hvor deres rødder er. Det
danske betyder simpelthen
mere med tiden. Jeg kan
også genkende det fra mig
selv. Med årene er jeg blevet
klar over, at jeg er dansk, og
Danmark er mit hjem, siger
Stéphanie, der nok har en fransk far, men er født og
opvokset på den københavnske vestegn.
– Mange af dem, jeg har
mødt, lever ubesværet
mellem to kulturer. Den,
de rejste ud til, og den,
de forlod. Så det er ikke
let at give et entydigt svar
for dem, hvad de føler sig
mest som. Vi lever i en tid,
hvor man må acceptere,
at det at være dansk kan
lyde på mange måder,
foregå på mange måder og
se ud på mange måder.