Men selvom det er hendes første gang i blitzens skær, så er hendes forældre noget mere vante til offentlighedens søgelys.
Hendes far er nemlig 55-årige Jan Lehrmann, der fra 2019 til 2022 var investor i 'Løvens hule'. Hendes mor er 54-årige tv-personlighed og influencer Louise Houvenaeghel, som Jan Lehrmann tidligere var gift med, og som senere blev både gift med og skilt fra tv-værten Jes Dorph-Petersen.
Filmen har været undervejs i et års tid, og Jan Lehrmann har da også været med på nogle af datterens optagelser, men han slår fast, at filmen intet har med ham at gøre.
Artiklen fortsætter under billedet...
Jan Lehrmann med sin hustru Margrethe Dal LehrmannFoto: Bo Nymann
Til spørgsmålet om, hvorvidt han har kunnet give datteren råd undervejs, var der da heller ikke meget at komme efter.
- Nej, ikke nogen hun har lyttet til, lød det med et grin fra den stolte far.
I 'Kontra' spiller Anna Lehrmann outsideren Lilja, hvis største ønske sammen med Fanny (Andrea Hjejle) er at blive populære på deres gymnasium. Filmen er instrueret af Jonas Risvig, der er kendt for en lang række danske ungdomsserier som blandt andet 'Salsa' og 'Drenge'.