TV 2 Charlie-serien 'Sommerdahl' har
i denne sæson fået
tilgang af vidunderlige Lise
Baastrup, der erstatter Peter
Gantzlers figur, Svend, som
er gået på pension.
Lise som den
nye undercoverbetjent
Nadia, som
bliver ny, fast
makker til Benjamin (Mathias
Käki Jørgensen) i 'Sommerdahl'.Foto: Henrik Petit
– Nadia er en virkelig dygtig
betjent, som er oplært af
Svend. Hun var været på en
politistation inde i byen, så
hun er er vant til action. Hun
har speciale i undercover og
aflytning, og så kommer hun
jo til hyggelige Helsingør, hvor
der sker lidt mange mord, og
hun tænker: ”Den har jeg, det
er fedt!” Action for alle pengene, fortæller Lise Baastrup,
39, om rollen som Nadia.
– Det var ret fedt at få den
uniform på. Vi var på optagelse og spærrede af for
folk, og der lægger folk ikke
mærke til ens ansigt. De lægger mærke til uniformen. Der
kunne jeg mærke autoriteten
i den uniform. Jeg kunne godt
overveje at tage uniformen
og så tage på festival, så jeg
kunne komme gratis ind i
VIP-området. Gå ind alle
mulige steder, det ellers er
forbudt. Men det giver nok ret
store bøder, og jeg ville nok
ryge ind at sidde i stedet, siger
Lise grinende.
Far tager den
I februar blev Lise mor til
sit og 56-årige Jacob Dahls
anden datter, Elin. I forvejen
har de fireårige Laura, opkaldt
efter kokkepigen i 'Matador'.
Jacob er forestillingsleder i
Cirkusrevyen, og han har i
forvejen to voksne børn,
så nu er han far til fire.
Sidste forår giftede Lise og Jacob Dahl sig ved et flot
bryllup i Budolfi Kirke i Aalborg, og datteren Laura
var fin brudepige.Foto: Niels Henrik Dam
Lise har dog ikke tid til
barsel, da hun allerede er i
gang med femte sæson af 'Sommerdahl'.
– Det er Jacob, som er på
barsel. Da min svigermor, Lisbet, stoppede i Cirkusrevyen
sidste år, sagde Jacob: ”Jeg har
25-års jubilæum, så mon jeg
ikke også bare skulle stoppe
fast derude.” De ringer til ham,
når de har nogle spørgsmål.
Vi vidste jo på det tidspunkt,
at jeg var gravid, så det var
helt perfekt timing. Jacob
sagde til mig, at hvis jeg skulle
lave mere 'Sommerdahl', så
ville han gerne tage barsel,
fortæller Lise med et smil.
Jacob kommer forbi med
Elin, når Lise er på optagelse,
både på 'Sommerdahl' og på
DR-serien 'Orkestret', hvor
hun også har en stor rolle.
– Da jeg fik
at vide, at vi
allerede skal
optage
sæson fem
nu, og at
Nadia er
med, så
tænkte
jeg bare:
”Fantastisk”!Foto: Bo Nymann
– Så ammer jeg i pauserne,
og ellers så malker jeg ud,
så der er mad til Elin, hende
den lille rødhårede. Hun er
bare dejlig, siger Lise, som nu
glæder sig til sommerferien
sammen med sin skønne
familie.
– Jeg har hele juli fri, og der
er Jacob stadig på barsel. Han
har allerede bygget højbede,
og vi skal nok lave noget bål
i haven. Det er virkeligt hyggeligt. Jeg har sagt, at vi skal
sove i telt. Alt falder i hak i år,
og det er ret dejligt.