Mindre end fem timer forinden havde TV 2-deltageren fra "Bachelor" Eva Lund hentet sin bil på værksted. Hun havde fået den nærmeste plads ude foran Bremen Teater i København, hvor hun skulle nyde et forrygende show med Linda P.
Aftenen forløb godt med hyggeligt selskab, god mad og et godt show, men hvad der ventede hende, da hun kom ud fra Bremen Teater, havde hun aldrig gættet.
- Da vi kommer ud fra Linda P show, står min bil med en smadret rude, og man kan se, der er nogen, der har rodet i alle mine jakke, jeg har liggende på bagsædet. Men de har heldigvis ikke taget noget, fordi jeg har åbenbart kun billigt lort, som ingen gider stjæle, så det er jo meget godt, fortæller Eva i en story.