- Jeg tror ikke, det er mere end trekvart år siden, vi var sammen, hvor han havde fået at vide, han var blevet helbredt. Han havde det strålende, og der var intet at se på ham, så det kommer som et chok, det her, fortæller han.
Også Jørgen Olsen, der har kendt Skoller siden 1971, hvor de spillede sammen i musicalen 'Hair', blev chokeret, da han fik den triste nyhed.
Han fortæller til den fremmødte presse, at de to har haft stor glæde af at ses igennem tiden og har snakket om gamle dage.
Ved deres sidste møde studsede han da også over, at Eddie Skoller var blevet tynd, men selv troede han blot, at det skyldtes, at han måske var begyndt at dyrke mere motion i form af tennis, som Skoller yndede at spille.
Annonse
Selvsamme sport har Jarl Friis-Mikkelsen for nylig spillet med Skoller.
- Så sent som her i påsken, der havde vi en tennisturnering på Mallorca, hvor min kone var makker med Eddie. Der spillede han ikke så godt - men det ved vi jo så, hvad skyldtes, fortæller Jarl forud for bisættelsen.