Rasmus Staghøj med konen Katrine Hughes.

"Vild med dans"-stjerne er blevet gift

Rasmus Staghøj har sagt "ja" til sin Katrine under varmere himmelstrøg.

I løbet af efteråret fik Rasmus Staghøj det meste af sin tid til at gå med at svinge Asta Björk rundt på dansegulvet i "Vild med dans".

LÆS OGSÅ: Deler sødt billede: Stephania Potalivo afslører kønnet

Artiklen fortsætter under videoen...

Privat er det dog Katrine Hughes, som tv-værten kaster sin kærlighed på, og de to har været forlovede, siden Rasmus gik på knæ for hende i 2020.

Brylluppet har dog ladet vente på sig, og de to har haft skubbet brylluppet på ubestemt tid, da de har haft travlt med børnene. De har sønnen Charlie på tre år, og for et år siden blev de forældre til deres andet barn.

Nu har parret dog endelig fundet tid i kalenderen og har tilmed gjort juletiden ekstra sød, da de gav hinanden det store "ja" den 10. december.

Det har Rasmus netop delt i et opslag på sin Instagram, hvor der i teksten står den særlige dato sammen med emojis af en vielsesring og et hjerte. På billedet kan man se det glade par stå under en bue af blomster på en strand, så parret har tydeligvis fejret kærligheden uden for det kolde Danmarks grænser.

LÆS OGSÅ: Seebach taler ikke med sin bror: Jeg savner ham hver eneste dag

I kommentarfeltet er det væltet ind med lykønskninger fra blandt andre "Vild med dans"-kollegaerne Rachel Ellebye, Thomas Evers Poulsen, Camilla Dalsgaard og Eugen Miu.

LÆS OGSÅ: Bianca Eisenhart forelsket: Har fået en kæreste

Du kan se opslaget herunder: