For at kunne indgyde den rette
respekt i rollen som fængselsbetjent i DR1-serien 'Huset',
kastede Youssef Wayne Hvidtfeldt,
35, sig ud i et hårdt program med
fysisk træning og en stram diæt.
Artiklen fortsætter under videoen med Johannes fra 'Robinson' 2023...
– Det var meget intenst, fordi
jeg havde ikke særlig meget tid,
inden optagelserne skulle starte,
fortæller den 190 centimeter høje
skuespiller, der allierede sig med
en bodybuilder for at nå sit mål.
– Der var ingen sjov og ballade i
de måneder, det stod på. Jeg
trænede og spiste kylling og ris,
fortæller han.
Under optagelserne, der fandt
sted i det nedlagte Vridsløselille
Statsfængsel, lærte han både tidligere indsatte og gamle fængselsbetjente at kende. Men Youssef Wayne Hvidtfeldt
kunne også trække på bitre erfaringer, som en af hans egne venner
havde gjort sig i deres ungdom.
– Jeg havde en kammerat, der
røg ind under rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej. Han fik
et par måneder. Af det, han har
fortalt, er det der har siddet i mig i
længst tid, at om aftenen og natten,
kunne han høre de andre græde i
deres celler. En masse mænd, der
til daglig var stærke, brød sammen, når de var alene med deres
tanker, siger han.