Da dronningen ankom, råbte en fremmødt, hvordan hun har det – svaret var
en ”tommel op” og et smil.Foto: Uffe kongsted
Det var første gang, hun
deltog i et officielt arrangement efter den store
rygoperation i februar, og
selvom den 83-årige majestæt var glad og smilende,
var det også tydeligt, at
sygdomsforløbet har taget
hårdt på hende.
Med håndtasken og en buket i den ene hånd og stokken i
den anden, gik dronningen bagefter til reception på
rådhuset. Her deltog også de tidligere æreshåndværkere
Margrethe Vestager, Bjørn Nørgaard og Jussi Adler-Olsen.Foto: Henrik R. Petersen
Derfor har kongehuset
også tilpasset hendes kalender, så hun kan genoptræne og i sit eget tempo
vende tilbage til hverdagen. At deltage i den traditionsrige medaljeoverrækkelse betyder meget for
dronningen, og konferencieren, Mikael Kamber,
understregede, at det også
betyder meget for laugene
og de unge håndværkere,
at hun er der. Han fremhævede, at dronningen
med sin tilstedeværelse og
ikke mindst et personligt
håndtryk til alle de mange
medaljemodtagere gør det
til noget helt særligt.
Professor og overlæge Bente Klarlund,
66, fik Håndværkerforeningens ærespris
for sit utrættelige arbejde for danskernes
sundhed.Foto: Henrik R. Petersen
De varme ord rørte
tydeligvis majestæten, der
lod til også at være ramt af
en slem forkølelse.
Selvom selve sommertogtet til Bornholm på
grund af genoptræningen
er udsat, sejler dronningen alligevel til solskinsøen i juni.
Grundlovsdag deltager hun i faneindvielse
ved Beredskabsstyrelsen
Bornholm i Allinge og
samme aften afholder
hun reception for indbudte gæster på Dannebrog i
Rønne Havn.