Glæden ved at være tilbage på Kongeskibet
Dannebrog strålede
ud af dronning Margrethe,
83, da hun sejlede ind i Vordingborg Sydhavn tirsdag
i sidste uge. Vordingborg
Kommune var nemlig første
stop på ruten ved dette års
sommertogt. Det er 10 år
siden, at Kongeskibet sidst
blev lagt til kaj i Vordingborg
havn i forbindelse med sommertogtet, og dengang var
også prins Henrik med.
LÆS OGSÅ: 'Bachelorette'-Boris bekræfter: Vi er kærester
Dronningen virkede både
glad og veloplagt og bortset
fra stokken umærket af sin
store rygoperation i februar.
Artiklen fortsætter under billedserien...
Sommertogtet har da også
altid stået hendes hjerte
nært. Det er en gylden mulighed for at hilse på folket, og
dronningen afveg sågar fra
det nøje planlagte program
for dagen, da kronebilen
stoppede på Møn, hvor cirka
200 ældre borgere var samlet
til kaffe og kage i anledning
af det kongelige besøg.
LÆS OGSÅ: Stopper som vært på 'Vild med dans'
Til alles store begejstring
fik de mere end et glimt af
Kronebilen, da dronning
Margrethe valgte at stige ud
og hilse på de mange fremmødte.
Årets Sommertogt skulle
være løbet af stablen i starten
af juni, men blev på grund af
dronningens rygoperation
udskudt. Besøgene til Bornholms Regionskommune,
øgruppen Ertholmene og
Halsnæs Kommune vil finde
sted til næste år.
LÆS OGSÅ: Landmand Sannes svære beslutning: Valget stod mellem to