'Ukrainsk Aften' på Det Kongelige Teater
Foto: Keld Navntoft/Kongehuset
Dronningens rørende oplevelse: Dybt imponeret
Dronningen var til 'Ukrainsk Aften' på Det Kongelige Teater.
Støtten til det ukrainske folk ligger dronning Margrethe stærkt på sinde, og derfor gjorde hun også ekstra meget ud af
sin deltagelse i gallaforestillingen 'Ukrainsk
aften' på Det Kongelige Teater.
LÆS OGSÅ: Mette indrømmer: Jeg havde først valgt en anden
Den bød på optrædener fra mere end 130
ukrainske kunstnere, hvoraf halvdelen var
kørt i bus direkte fra Kyiv til København. Billetindtægterne gik ubeskåret til den
ukrainske førstedame, Olena Zelenskas børnefond, og fru Zelenska indledte også aftenen med en tale, der blev vist på storskærm.
Artiklen fortsætter under billedserien...
Efterfølgende inviterede dronningen arrangører og medvirkende til audiens i kongeværelset. Her takkede hun dem hver især for
den flotte forestilling, der tydeligvis havde
rørt hende dybt.
LÆS OGSÅ: Efter strid: Amalie og Mikkel sammen igen
Tidligere i år donerede Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond sammen
med Kronprins Frederiks og Kronprinsesse
Marys Fond en million kroner til ofrene for
krigen i Ukraine.
– Jeg læser alle aviser næsten dagligt, og
jeg bladrer efter, hvad der står om Ukraine.
Hvad sker der nu? Hvor bevæger det sig hen?
Det optager mig meget. Og nu kommer Leoparderne også. De har brug for noget tungt.
Og de viser også, at de kan bruge det. Det
er dybt imponerende. Putin troede, at han
kunne splitte hele Europa ad, men han fik os
til at stå sammen. Det har betydet noget, at vi
alle kunne opleve et folk, der sagde: ”Nej, det
skal være løgn.” Det er meget stærkt, sagde
dronning Margrethe i februar til Weekendavisen.
LÆS OGSÅ: Peter Mygind brød sammen under tv-optagelser