Med hjælp fra en amerikansk rugemor fik fyrsteparret i maj opfyldt deres
brændende ønske om at blive
forældre, og i forrige lørdags præsenterede de deres tre måneder gamle søn, prins Gustav
Albrecht, for familien og de
nærmeste venner ved barnedåben på Berleburg Slot.
Bagerst fra venstre på familiebilledet ses prins Gustavs faster, prinsesse
Madeleine af Sayn-Wittgenstein-Berleburg, 87, prinsesse Nathalie, 48, og hendes
søn, Konstantin, 13, prinsesse Alexandra, 52, med sin mand, grev Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille, 58, Alexandras datter, komtesse Ingrid, 20, prinsesse Theodora, 40, kronprins Frederik, 55, kronprinsesse Mary, 50, og prins Christian, 17.
Forrest fra venstre prinsesse Benedikte, 79, prins Gustav, 54, prinsesse Carina,
54, og Carinas lillesøster, Liselott Jones, der bor i USA.Foto: Karl Anton Koenigs
Han er opkaldt efter sin
oldefar, der inden sin død
i 1944 testamenterede den
endnu ufødte Gustav slottet,
men var tvunget til at inkludere betingelser dikteret af
nazisterne.
En mangeårig retssag faldt
dog i 2022 ud til Gustavs
fordel.
At han ikke bebrejder sin
farfar, der faldt ved Østfronten efter at have kritiseret
Hitler, understreges af at
han har opkaldt sin søn efter
ham.
Ikke overraskende fik
prins Christian en fremtrædende rolle som fadder for
den lille prins.
Kronprinsparret, der udover at være nær familie er
nogle af Gustav og Carinas
bedste venner, var også vidner ved deres borgerlige vielse sidste år. Og ved det efterfølgende bryllup i slotskirken
havde Gustav valgt Frederik
som forlover, mens Mary var
æresbrudepige.
Prinsesse Benedikte
med sit nye barnebarn,
liggende i fyrstefamiliens trævugge fra 1810,
som var traditionelt
pyntet med blomster.Foto: Karl Anton Koenigs
Prins Gustav er også fadder til deres yngste søn, prins
Vincent, 12.
Prins Gustav Albrecht blev
døbt i en ny dåbskjole, der er syet af designeren Birgit
Hallstein. Den er en kopi af
fyrstefamiliens dåbskjole,
der blev brugt første gang i
1860 og på grund af slid og
ælde nu bliver passet godt på
i slottets tekstilarkiv.
Selve barnedåben fandt
sted i kapellet på Berleburg
Slot, og efterfølgende blev
gæsterne inviteret til frokost
på slottet. At det var en hyggelig og afslappet familiefest
understreges af, at familiens
hunde kom med på flere af
de officielle billeder. Udover
de engelske cocker spaniels
Jane og Zadie har de også
prins Richards to sorte labradorer, Anna og Alice, der er
mor og datter.