Fødselsdagen markeres klokken 12.00 på Amalienborg, hvor Kongen og Kongefamilien viser sig på balkonen på Frederik VIII’s Palæ. Publikum inviteres til at tage del i den festlige fejring af kong Frederik på Slotspladsen.
Alle har desuden mulighed for at ønske kong Frederik tillykke med fødselsdagen på Kongehusets sociale medier samt hjemmeside, hvor der i dagens anledning er oprettet en digital gratulationsliste.