Det er nu snart et halvt år siden, at dronning Margrethe smed sin nytårsbombe og meldte sin abdikation fra tronen, som den tidligere kronprins Frederik få uger senere overtog og i den forbindelse fik sig titlen som konge.
Det var tilfældet for DR-serien 'Orkestret', hvis anden sæson har rullet over skærmene de seneste uger, som har måtte ændre i en scene, efter optagelserne ellers var i hus. Det skriver Billed-Bladet.
Det drejer sig om en scene i afsnittet 'Tête-à-tête', hvor karakeren Regitze, spillet af Neel Rønholt, nævner kong Frederik.
– Optagelserne til 'Orkestret' fandt sted, inden dronningen havde meldt sin abdikation – så vi besluttede at ændre replikken i post-produktionen, da vi synes, der skulle tituleres korrekt, har executive producer på DR, Morten Egholm, fortalt til mediet.
Heldigvis står Neel Rønholt med ryggen til i scenen, så det var ikke nødvendigt at sætte kameraerne op igen. I stedet var det kun nødvendigt at pille lidt ved lydsporet, og skuespillerinden måtte indtale sin replik igen, så hun siger 'Kong Frederik' i stedet for 'Kronprins'.