Som ung oplevede kronprinsesse
Mary, 51, som mange andre at blive
forbrændt af solen, og siden har hun
haft stor respekt for de stærke UV-stråler,
der kan øge risikoen for kræft.
I mange år har hun været protektor
for Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens fælles 'Solkampagne' for at få
danskerne til at være mere opmærksomme på solen, og i den forbindelse
har hun fortalt, at hun selv dagligt
bruger solcremer med faktor 25.
Under den seneste familieferie i
Sydney var Mary og børnene på
stranden. Hun tog dog hurtigt skjorte
og hat på, da hun kom op af vandet.Foto: Mtrx/Backgrid/Ritzau Scanpix
I Australien, hvor Mary voksede op,
har man i mange år været opmærksomme på, hvor farligt det kan være at udsætte sig selv for solen, så derfor var det
et chok for hende at opleve danskernes
solbadning.
– Som de fleste andre fra Australien
har jeg respekt for solen. Da jeg kom til
Danmark, var jeg derfor overrasket over
at se, at danskerne har en helt anden
holdning til solen. Godt nok er Danmark ikke opfattet som et solrigt land,
men i dag er kræft i huden den største
kræftsygdom med flere end 9.000 nye
tilfælde hvert år – og tallet er stigende,
lød det fra kronprinsesse Mary, da hun
åbnede kampagnen i 2011.
Modermærkekræft, som i langt de
fleste tilfælde skyldes UV-stråling fra
solen og solarier, er fortsat den hyppigste kræftform blandt de 15-34-årige.
Hvert år registreres 2.500 nye tilfælde af
sygdommen, der årligt koster cirka 270
danskere livet.
Kronprinsesse Mary gør
intet for at skjule sine
solpletter, der er en
almindelig skade, når
man har været udsat for
stærk sol. På den måde
er hun en inspiration, så
andre kan se, hvor
vigtigt det er at passe
på i solen.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Kronprinsesse Mary er selv ramt af
solskader i form af pigmentforandringer, kendt som solpletter, på armene.
Det kunne man blandt andet se, da hun
for nylig besøgte Gladsaxe Tennisklub
sammen med Mary Finden.
Solpletter bør som sådan ikke være årsag til bekymring, men det er vigtigt at
holde øje med dem, så det ikke udvikler
sig til forstadier, siger læge, forfatter og
foredragsholder Charlotte Bøving.
Annonse
– Når vi bliver udsat for sollys, kan
der opstå skader og mutationer i huden.
Noget bliver til aktiniske keratoser, som
er relativt uskyldigt, mens noget kan udvikle sig værre, og det, vi frygter mest, er
jo modermærkekræft. Men almindelige,
banale solskader er vi jo ikke så bange
for. Det er jo noget, man kan gøre noget
ved, men mange er ofte kede af dem. De
kan virke skæmmende og gøre en urolig, fordi det potentielt kan være forstadiet til kræft, fortæller Charlotte Bøving,
56, der ikke har behandlet kronprinsesse Mary og blot udtaler sig generelt.
Læge Charlotte
Bøving understreger,
at man skal holde øje
med sine solpletter,
selvom de som udgangspunkt er uskadelige.Foto: Henrik R. Petersen
– Man kan sagtens fjerne solpletter.
Man kan gøre det med creme og lysbehandlinger eller en kombination. Laserbehandling og kirurgi kan også være en
mulighed for nogen. Det vigtigste er, at
man selv holder øje med sin hud. Hvis
man opdager forandringer, skal man
være opmærksom på dem, så det ikke
udvikler sig. Altså hvis forandringerne
vokser, eller man får sår, der ikke vil
hele. Så skal man altid søge læge,
understreger Charlotte Bøving.