Under markeringen af 75-året for Hjemmeværnets oprettelse, blev der inden dronning Marys tale afholdt et minuts stilhed til ære for den afdøde hjemmeværnssoldat.
Dronning Mary, 52, der selv blev mening i Hjemmeværnet i 2008 og nu er major, var tydeligvis berørt af dødsfaldet, da hun nogle timer efter dødsfaldet ankom til arrangementet.
Her blev der inden hendes tale afholdt et minuts stilhed til ære for den afdøde kammerat, og i selve talen nævnte dronningen som det første dødsfaldet.
– I 75 år har Hjemmeværnet skabt tryghed og sikkerhed for danskerne. Det er en dag, vi ønsker at fejre, men før jeg går videre, vil jeg også gerne udtrykke min dybeste medfølelse med de efterladte efter nattens tragiske dødsfald, indledte dronning Mary sin tale.
I talen fejrede hun også Kurt Dose, som er 95 år og den sidste af Hjemmeværnets oprindelige medlemmer.
– Det er ikke bare imponerende, men også en sjældenhed at kunne fejre en hjemmeværnssoldat, der har været med helt fra begyndelsen. Sikke en vilje og sikke en bedrift for fædrelandet. Kurt Dose er en særdeles flot repræsentant for hjemmeværnstanken og den frivillige indsats, som så mange medlemmer af Hjemmeværnet har ydet gennem 75 år, lød de rosende ord fra dronningen.
Efter et underskud på 30 millioner i 2022, der var et historisk dårligt investeringsår, viser Mary Fonden gode takter i regnskabet for 2023.
Her fik den velgørende fond et overskud på omkring syv millioner efter uddelinger på 28,4 millioner kroner til projekter mod mobning og for bedre trivsel, bekæmpelse af vold i hjemmet og børn og unges ensomhed.
Ifølge årsberetningen for 2023 har man i 2023 opnået et afkast af investeringer på 14 millioner og donationer på 21,4 millioner kroner. Egenkapitalen er steget med omkring ni millioner til 206 millioner.