Traditionen tro åbnede prinsesse Benedikte den danske afdeling på den internationale plantefagmesse i Essen.
Her skabte mere end 1.600 udstillere fra omkring 50 lande et sandt blomsterhav, som den 79-årige prinsesse nød at opleve. Hun besøgte blandt andet aarhusianske Queens, der verdens største producent af planten kalanchoe, og rosenforædleren Rosa Eskelund.
Ved åbningen viste prinsesse Benedikte også, at hun har grønne fingre.
Da hun skulle plante blomsterfrøer i to potter for brancheforeningen Flora Dania, sørgede prinsessen for, at frøene kom helt ned i den sorte muld, inden hun med en gylden kande gav dem vand.
Efterfølgende er potterne kommet med hjem til Flora Danias kontor i Odense, hvor man nu venter på at se de kongelige blomster springe ud i løbet af foråret.
Benedikte skålede med Rosa Eskelund, som med sin mand, Hardy, sælger potteroser til hele verden.Foto: Jens Poulsen/Blomster
Da frøene var plantede, sørgede hun også for, at de fik godt med vand.Foto: Jens Poulsen/Blomster
Foto: Jens Poulsen/Blomster
Messe-direktør, Oliver P. Kuhrt og Essens borgmester, Thomas Kufen, bød prinsessen velkommen med en enorm buket.Foto: Alex Muchnik/MESSE ESSEN