Tusindevis af danske fans havde sammen med dronning Mary, 51, taget vejen til Köln for at støtte herrelandsholdet i håndbolds EM-finalekamp mod Frankrig.
- Flot kæmpet, Danmark. Det var tæt på og nervepirrende at overvære. Det har været en imponerende indsats, I alle har ydet ved europamesterskabet, sagde dronningen efter kampen, hvor hun havde æren at overrække dem sølvmedaljerne.
Landstræner Nikolaj Jacobsen, 52, forklarede holdet, at hvis de skal være med på topniveau, så får de skuffelser og bliver kede af det.
- I dag var det vores tur. Men i morgen er det mandag, og Bundesligaen er lige om hjørnet, og OL er lige om hjørnet. Vi må videre, men personligt var det rigtig hårdt at stå i en finale og tabe det hele til sidst, sagde Mathias Gidsel til Ekstra Bladet.