Her fik hendes og kronprins Frederiks yngste datter sin skuespillerdebut i rollen som en af Populuserne, der bor på Ønskeøen sammen med med Peter Pan, De Glemte Børn og Havfruerne.
Artiklen fortsætter under videoen.
Og 12-årige Josephine begejstrede både sin mor og tre søskende, prins Christian, prinsesse Isabella og prins Vincent. De sad med popcorn og fulgte intenst forestillingen. Det var tydeligt at mærke, hvor begejstrede de blev hver gang Josephine dukkede op på scenen.
Siden hun var helt lille, har prinsesse Josephine været fast gæst ved Eventyrteatrets mange forestillinger, og for selv at kunne medvirke er hun blevet uddannet på teatrets dramaskole i Søborg.
For at blive optaget skal man i efteråret aflægge optagelsesprøve med sange og en monolog, og typisk kommer kun hver 3. ansøger gennem nåleøjet.
På dramaskolen bliver man undervist i alle relevante discipliner inden for musical og skuespil: Drama, dans, sang, retorik, scenografi, kampteknik, stunt, mikrofonteknik, kostumer og sminke.
Undervisningen, der er tre timer ugentligt fra januar til sidst i april, koster 4.250 kroner. Og først når man har bestået dramaskolen, kan man komme til udtagelsesprøve om roller i Eventyrteatrets forestillinger, parade og shows.
At dømme efter prinsesse Josephines store smil efter den vellykkede premiere, syntes hun, at det at optræde foran et publikum var hele sliddet værd.
Foto: Henrik R. Petersen
Kronprinsesse Mary, 51, med prins Christian, 17, prins Vincent, 12, og prinsesse Isabella, 16. Kronprins Frederik gik desværre glip af forestillingen, da han var i St. Tropez, Frankrig, for at deltage i en kapsejlads.Foto: Henrik R. Petersen
Kronprinsfamilien ankom i selskab med gode venner. Udover Jeppe Handwerk, 54, og hans døtre, Palma og India, var også Susanne Persson, 47, som er gift med Jarl Friis-Mikkelsen, der med deres datter, Ella, 12. Ella er prinsesse Josephines veninde, og de deltog i årets Royal Run sammenFoto: Henrik R. Petersen
I pausen var det kongelige selskab på den italienske restaurant Mazoli, hvor der både var forfriskninger og søde slikkepinde, som både Isabella og Vincent nød på vej tilbage til Glassalen.Foto: Henrik R. Petersen