5 facts om bagedystdommer Katrine Foged Thomsen
Hun har sammen med Markus Grigo udgjort dommerduoen i Den store bagedyst. Nu vender hun tilbage på skærmen, hvor hun sammen med Markus Grigo skal smage, bedømme og ikke mindst afgøre, hvem der vinder i den store juniorbagedyst. Men hvem er Katrine Foged Thomsen egentligt? Lær hende (lidt bedre) at kende her.
Hvis du har set ’Den store bagedyst’ kan du nu glæde dig til et gensyn med den ene af programmets dommere Katrine Foged Thomsen. I slutningen af marts ruller ’ Den store juniorbagedyst’ nemlig over skærmen, og her skal bageglade børn prøve kræfter med glaze, mousse og ganache. Men hvem er den kageglade dommer egentlig? Læs med og lær (måske) noget nyt om konditor Katrine Foged Thomsen.
- Konditor ved et tilfælde
Katrine Foged Thomsen har tilbragt det meste af sin barndom i et køkken på sine bedsteforældres kro. Selvom hun i en tidlig alder beskæftigede sig meget med mad, så blev hun faktisk konditor ved et tilfælde. Det fortalte hun i et interview med ALT for damerne i september 2017. – Der har aldrig været tvivl om, at jeg skulle lave noget kreativt, men min plan var egentlig at blive guldsmed. Det er et fag, hvor det er svært at få en læreplads, så i ventetiden tog jeg på tegnekursus i Silkeborg, og lige overfor lå et lille konditori, hvor jeg en dag så, at de søgte en lærling. Jeg spurgte, om de kunne bruge mig, de sagde ja, og så gik jeg i gang med fire års uddannelse til konditor, fortæller hun. - Spiser kage hver dag
Katrine Foged Thomsen elsker kager og hendes meddommer i Den store bagedyst, Markus Grigo er helt enig i, at hun har en meget sød tand. - Katrine spiser jo nærmest kage hver dag, og jeg kan ikke huske én, hun har sagt, hun ikke kan lide, har Markus udtalt til DR
Selv afslører Katrine Foged Thomsen i et interview med BT, at en cremelinse er hendes yndlingskage, og at hun ikke kan blive mæt af kager og desserter - Jeg spiser kage hver dag, men til gengæld går jeg sindssygt meget på grund af arbejdet. Jeg går mellem 17.000 og 20.000 skridt om dagen, og jeg kan godt lide at tage trapperne. Men jeg hader at løbe og cykle. - Har en kreativ åre
Udover kager så er bagedyst-dommer Katrine Foged også meget kunstinteresseret. Og når hun skal slappe af fra den travle hverdag, foregår det ikke ved køkkenbordet men derimod ved tegnebordet.
- Jeg tegner rigtigt meget og er vild med at sætte mig med akvarel, malerpensler eller croquis, fortæller hun i et interview med Billedbladet og afslører desuden, at hun blandt andet bliver meget inspireret af andres kunst og elsker den amerikanske maler Edward Hopper.
- Jeg henter min energi i det kreative, hvor jeg tømmer mit hoved for tanker. Det er helt vildt fedt. Jeg har ikke tid hver dag, men jeg sætter mig tit hen og tegner i stedet for at se fjernsyn om aftenen, siger Katrine Foged Thomsen. - Er vild med farver
Normalt er dommerne i Den store bagedyst klædt helt i sort fra top til tå, men efter at Katrine Foged Thomsen er blev meddommer, er der kommet kulør på bedømmelserne. - Jeg ville ikke have den sorte skjorte på – det var mit mantra. Jeg elsker farver, så min bøn var, at vi skulle gøre noget andet, fortæller hun til Billedbladet. Også i hendes konditorier og i hjemmet i Søborg, hvor Katrine Foged bor med sin mand og to døtre, er der skruet op for farverne. - Vores hjem er familiens fristed, hvor det ikke handler om arbejde, så her skal bare være hyggeligt og rart, forklarer hun i interviewet. - Et professionelt tvangsægteskab
Selvom Katrine Foged Thomsen er gift, og Markus Grigo har en kæreste, så betegner de begge deres dommerskab som et professionelt tvangsægteskab, men heldigvis et lykkeligt ét af slagsen. - Der var bare noget mellem os fra dag et. Vi startede sammen på noget, hvor vi begge var på udebane. Det var jo en kæmpe arv, vi skulle løfte, og derfor rykkede vi hurtigt tæt sammen for at have en allieret, forklarer Katrine Foged Thomsen til DR. Faktisk er der nogen, der tror, at dommerduoen er kærester, fordi de går så godt i spænd på tv-skærmen. Og i de tre måneder, 'Den store bagedyst' produceres, er de nærmest sammen hele tiden. - Vi sover trods alt ikke sammen, men vi er sammen, fra vi slår øjnene op, til vi går i seng mindst et par dage om ugen, siger Katrine. Og det gør, at de lynhurtigt er blevet trygge ved hinanden.
Læs meget mere om Den store bagedyst
-
Anelise fra bagedysten: ”Det er ikke bare for hyggens skyld, når vi skal tilbage i teltet og bage næste uge”
-
Sæþór fra bagedysten: At græde over en kage?!? Det forstår jeg SÅ godt nu!
-
Frederik fra bagedysten: ”Jeg har fået så meget positiv respons på netop den kage”
-
Tilde fra bagedysten: ”Jeg blev meget skuffet over mig selv efterfølgende”
-
Årets bagedystvinder: Nu må kærestens Vild med dans-trofæ vige pladsen
-
Den store bagedyst 2021: Her er de 10 deltagere
-
6 ting om Markus Grigo, som du (måske) ikke vidste
-
5 facts om bagedystdommer Katrine Foged Thomsen
-
Jesper er stemmen i "Den store bagedyst": Spændingen skal kunne høres
-
Mød manden, der tager opvasken i "Den store bagedyst"
-
Bagedyst-Lena: Jeg vil gerne gå i front for at sprede glæde
-
Både far & datter har været med i Bagedysten: Mød dem her
-
Den store juniorbagedyst 2021: Her er årets 8 deltagere
-
Den store bagedyst vender tilbage: Særlig jubilæumsudgave i år