5 opskrifter med sommersøde jordbær
Det vækker sommerminder hos de fleste, når de første danske jordbær dukker op. Kig med og se, om årets høst skal bruges til sprøde jordbærtærter, muffins, milkshakes eller måske hjemmelavet syltetøj …
Strawberry shake
Til 4 personer
Sommerens nemmeste dessert og en sikker succes hos både børn og voksne.
Tid: ca. 15 min. (4 pers.)
500 ml vaniljeis
500 g jordbær
korn af 1 vaniljestang
4 kviste frisk mynte
2½ dl mælk
__________
1. Skyl og nip jordbærrene. Skær jordbærrene i mindre stykker.
2. Kom vaniljeis i en blender sammen med jordbær, vaniljekorn, hakket mynte og mælk. Kør, til isen er blød, og shaken er tyk og flydende. Server straks.
Jordbær med hvid chokolade
Til 4 personer
Vores variant af jordbær med fløde, nu med lakridscreme og hvid chokolade.
Tid: ca. 15 min.
500 g jordbær
ca. 2-3 spsk. sukker
50 g hvid chokolade
2 skiver rugbrød
Lakridscreme:
2 dl piskefløde
1 dl cremefraiche, 18 %
1 spsk. flormelis
2-3 tsk. lakridspulver
__________
1. Skyl og nip jordbærrene. Drys dem med lidt sukker.
2. Lav spåner af chokoladen, eller hak den fint.
3. Rist rugbrødet hårdt på begge sider, og hak det fint.
4. Pisk fløden til let skum, og vend forsigtigt med cremefraiche, flormelis og lakridspulver.
5. Fordel jordbærrene i skåle, og hæld lakridscreme over. Drys med rugbrød, og top med hvid chokolade.
Vafler med jordbær-ingefærsyltetøj
Verdens bedste jordbærsyltetøj er sød, lidt flydende og med et pikant strejf af ingefær. Syltetøjet smager fantastisk til hjemmebagte vafler eller på en franskbrødsmad.
Jordbærsyltetøj med ingefær
Ca. 4 glas
Tid: ca. 30 min.
1 kg jordbær
750 g sukker
2 spsk. friskrevet ingefær
2 tsk. geleringspulver
2 tsk. sukker
__________
1. Skyl og nip jordbærrene. Skær jordbærrene i mindre stykker, og kom dem i en gryde. Drys sukker over bærrene, tilsæt ingefær og kog op. Kog bærrene ved svag varme i ca. 10 min.
2. Skold syltetøjsglassene.
3. Rør geleringspulver med lidt sukker, og drys i jordbærrene. Kog i yderligere ca. 2 min. Hæld syltetøjet på glas. Lad syltetøjet afkøle, inden glassene lukkes til.
- - - - - - - - - -
Vafler
Ca. 7-8 stk. afhængig af vaffeljern
Tid: ca. 15 min. plus hvile- og bagetid
300 g hvedemel
50 g sukker
1½ tsk. bagepulver
revet skal af 1 ubehandlet citron
korn af 1 vaniljestang
3 æg
5 dl letmælk
75 g smør
flormelis til drys
__________
1. Rør hvedemel sammen med sukker, bagepulver og citronskal. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud i melet.
2. Rør æggene i et ad gangen.
3. Smelt smørret, og afkøl. Rør mælk i dejen lidt ad gangen, og rør dejen ensartet. Tilsæt smørret, og rør, til dejen er glat og blank.
4. Lad dejen hvile ca. 1 time.
5. Smør vaffeljernet med lidt smør, og bag vaflerne gyldne.
6. Server de lune vafler med flormelis og jordbærsyltetøj.
Søde sommertærter
12 stk.
De smager himmelsk og er en perfekt lille kage på en sommerdag. Både tærtedej og jordbærkompot kan tilberedes i forvejen.
Tid: ca. 30 min. plus hviletid
Dej:
200 g hvedemel
75 g flormelis
100 g smør
1 lille æg
Jordbærkompot:
300 g jordbær
200 g rabarber
125 g sukker
korn af 1 stang
vanilje
Marengs:
2 æggehvider
1 tsk. citronsaft
125 g sukker
12 små tærteforme med løs bund, ca. 7 cm i diameter
__________
1. Bland hvedemel med flormelis. Skær smørret i mindre stykker, og smuldr det i melet. Saml dejen med ægget. Læg dejen køligt i ca. 1 time.
2. Tænd ovnen på 180 grader.
3. Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir, til den er ca. 3-4 mm tyk. Stik dejen ud med en udstikkerform eller et glas, som passer i størrelsen til de små forme.
4. Fordel tærtedejen i 12 små smurte forme. Læg et lille stykke bagepapir i bunden af hver form, og dæk med tærtekugler eller tørrede bønner, som kan tynge tærtedejen ned. Bag tærtebundene i ca. 10 minutter.
5. Fjern bønner og bagepapir, og bag tærtebundene i yderligere ca. 2 min., til de har fået lidt farve i kanten. Afkøl tærtebundene.
6. Skyl og nip jordbærrene. Skær rabarberne i små stykker. Kom jordbær og rabarber i en gryde sammen med sukker og vaniljekorn. Kog ved svag varme i ca. 10 min. til en kompot. Afkøl kompotten.
7. Tænd ovnen på grill.
8. Pisk hviderne stive med citronsaft og sukker.
9. Fyld tærterne med jordbærkompot, og top dernæst med marengs. Grill tærterne, til marengsen har fået farve. Hold øje med kagerne, så de ikke bliver brændte.
► SE OGSÅ: Vandbakkelser med jordbær, rabarber og letpisket vaniljefløde
► SE OGSÅ: 4 opskrifter på hjemmelavet is med sommerbær