Åben bøfsandwich
En rigtig proteinbombe, som mætter godt og længe.
4
Ingredienser
- 600 g hakket oksekød, 3-7%
- salt og peber
- fedtstof til stegning, f.eks. kokosolie eller olivenolie
- 2 løg
- 1 avocado
- 20 g grøn pesto, f.eks. Pesto Verde fra Løgismose
- 1 fed hvidløg
- ½ citron, saft heraf
- 2 gulerødder
- 3 tortillaer, små, gerne fuldkornsvarianten
- 3 spsk dijonnaise
- agurk i stave
Sådan gør du
- 1/ Form kødet til 4 bøffer. Drys med salt og peber. Steg dem på en pande i fedtstof, ca. 3-4 min på hver side. Tag bøfferne af panden.
- 2/ Pil og skær løgene i skiver, og steg dem på sammen pande i fedtstof ved svag varme i 5-8 min, til de bløde og lækre. Drys med salt og peber.
- 3/ Mos avocado med pesto, knust hvidløg og citronsaft.
- 4/ Skræl gulerødderne, og riv dem i tynde strimler med en kartoffelskræller.
- 5/ Riv tortillaerne i mindre stykker, smør med dijonnaise og fordel på 4 tallerkener. Kom gulerod over og læg 1 bøf på hver. Top med bløde løg og agurkestave.
- 450 kcal. pr. stk.
- Få mere inspiration til lækker mad på ALTfordamerne.dk/opskrifter
SE OGSÅ på Gastro.dk: 7 lækre frokostplatter