Abeskøn kage: Monkey bread
Her er opskriften på en slags kanelbrød. Det sjove navn monkey bread eller abebrød kommer nok af, at man får store kinder som en abe, hvis man kommer en hel brødkugle i munden på en gang.
Total:2 timer
Ingredienser
- Arbejdstid: 45 min.
- Hævetid: 1 time 30 min.
- Bagetid: 45 min.
- Fryse-egnet
- 25 g smør + smør til formen
- 2 1⁄2 dl mælk (lun)
- 25 g gær
- 25 g sukker
- 1 tsk groft salt
- ca. 400 g hvedemel
- Dyppelse:
- 125 g smør (smeltet)
- 125 g brun farin
- 2 tsk stødt kanel
- Glasur:
- 100 g flormelis
- 1-2 spsk kogende vand
Sådan bager du monkey bread
- Smelt smørret og lad det køle lidt af. Rør gær ud i lidt af mælken i en rummelig skål. Rør resten af mælken i sammen med smør, sukker, salt og mel. Ælt dejen godt. Læg et viskestykke over skålen og lad dejen hæve et lunt sted til dobbelt størrelse ca. 30 min.
- Del dejen i fire og hvert stykke yderligere i 16. Tril dem alle til små kugler. Dyp hver kugle i en blanding af smeltet smør tilsat brun farin og kanel. Læg kuglerne i en smurt bageform. Lad brødet hæve til dobbelt størrelse ca. 1 time.
- Bag i midten af ovnen ved 200 grader ca. 45 min. Rør glasur og pynt brødet med den. Server gerne lunt eller friskbagt.