Skønneste cupcakes med Aperol Spritz
De fleste af os elsker en iskold Aperol Spritz på en varm sommerdag, så hvorfor ikke bruge den skønne smag i lækre mini cupcakes også? Her har bloggeren Frk. Fryd lavet de fineste små himmerigsmundfulde med Aperol:
Total:1 time
Ingredienser
- Mini cupcakes:
- 130 g hvedemel
- 140 g sukker
- 1 tsk bagepulver
- 1 tsk vaniljesukker
- 1 knsp salt
- 40 g smeltet smør
- 1 dl prosecco
- 1 stk æg
- Frosting:
- 75 g blødt smør
- 325 g flormelis
- 1 tsk vaniljesukker
- 3 spsk Aperol
- 1 spsk appelsinsaft
Minicupcakes med Aperol
- Rør de tørre ingredienser sammen; sukker, mel, bagepulver, vaniljesukker og salt.
- Tilsæt æg og prosecco, og rør det forsigtigt sammen. Hæld den smeltede smør i, og rør til det lige er blandet sammen.
- Kom dejen i små papirforme, de skal være ca. 2/3 fyldte. Brug gerne en bageform til mini cupcakes, så de kan holde formen.
- Bag dem i ovnen ved 170 grader (alm. ovn, ikke varmluft) i ca. 12-14 minutter.
- Lad dem afkøle helt på en bagerist, inden du kommer frostingen på.
Frosting
- Kom alle ingredienser i en skål og pisk det godt sammen med håndmikser eller røremaskine.
- Hold evt. en del af flormelisen tilbage, så du kan justere på konsistensen, og undgå at den bliver for sej. Hvis frostingen er for blød, tilsætter du lidt mere flormelis.
- Når frostingen kan trækkes op i en spids med håndmikseren, uden at spidsen falder sammen, så er frostingen klar.
- Fyld frostingen i en sprøjtepose og dekorer dine små cupcakes. Pynt evt. med et lille stykke appelsin.