Appelsinmarmorkage
Appelsin giver en fantastisk smag til denne marmorkage.
ca. 10 pers.
Total:1 time 10 minutter
Ingredienser
- 200 g blødt smør
- 200 g sukker
- 1 tsk. vaniljesukker
- 2 tsk. reven, usprøjtet appelsinskal
- 4 æg
- 200 g hvedemel
- 1 tsk. bagepulver
- 2 spsk. usødet kakaopulver
- 1 spsk. mælk
- Glasur:
- 3 dl flormelis og 2-3 spsk. appelsinsaft
- Pynt:
- evt. reven, usprøjtet appelsinskal
Sådan bager du marmorkage
- Rør smør, sukker, vaniljesukker og appelsinskal sammen. Rør et æg i ad gangen. Sigt mel blandet med bagepulver i, og vend det rundt. Del dejen i 2. Sigt kakaopulver i den ene portion, og vend det rundt i dejen sammen med mælken.
- Fordel halvdelen af den lyse dej i en smurt 1½ liters brødform. Fordel kakaodejen over og derefter resten af den lyse dej over. Bag kagen ved 175 gr. på midterste ovnribbe i 50-60 min. Stik et spid eller en strikkepind ned i kagen for at se, om den er bagt. Er der rå dej på, skal kagen bage lidt længere.
- Pynt den afkølede kage med glasur rørt af flormelis og appelsinsaft. Pynt evt. med reven appelsinskal.