Blåmuslinger med æbler og jordskokker

Blåmuslinger med æbler og jordskokker

Blåmuslinger er sunde og nemme at tilberede, her i skøn forening med sæsonens høst af frugt og rod.

6

Ingredienser

  • 2 kg blåmuslinger
  • 1 skalotteløg
  • 1 spsk smør
  • 1 fed hvidløg
  • 2 porrer
  • 2 gulerødder
  • 250 g jordskokker
  • 2 æbler i fine tern
  • 3 dl hvedeøl
  • ½ liter piskefløde
  • 1 bundt bredbladet persille

Sådan gør du:

  1. Skyl muslingerne grundigt, og kassér de muslinger, der er i stykker eller ikke vil lukke sig, når de bankes let i bordet.
  2. Skær skalotteløg, porrer og gulerødder i tern. Opvarm smør i en stor gryde. Svits løget, til det er klart. Kom porretern, gulerodstern og æbletern i gryden. Steg i 5-6 minutter, før du hælder øl i gryden. Lad alkoholen dampe af i 2-3 minutter. Hæld fløden i gryden, og krydr med salt og peber. Bring suppen i kog. Tilsæt muslingerne, og læg låg på gryden. Kog det hele i 8-10 min. Ryst gryden et par gange. Tjek, at alle muslinger har åbnet sig. Kog evt. i yderlige et par minutter. Ryst gryden sammen med hakket bredbladet persille. Anret muslingerne i skåle med suppen. Servér brød til.
  3. Få mere inspiration til lækker mad på ALTfordamerne.dk/opskrifter