Boller i karry

Boller i karry

Af den nemme slags med kokosmælk og lime.

Næringsindhold

  • Energi pr. person:
    435 Kcal
  • Fedt:
    39 %
  • Protein:
    35 %
  • Kulhydrat:
    26 %

Boller i karry til 4 personer

Total:40 minutter

Ingredienser

  • Kødboller:
  • 500 g hakket kalv/flæsk (ca. 3-6 %)
  • 2 spsk sojasauce
  • 1 æg
  • 2-3 spsk hvedemel
  • 1 tsk mørk sesamolie
  • 1 løg, revet
  • 10 g ingefær, revet
  • Sauce:
  • 1 løg, finthakket
  • 25 g smør
  • 2-3 tsk karry
  • 3 spsk hvedemel
  • 3 dl kogevand
  • 1 æble
  • 3 dl kokosmælk, light
  • 150 g bønnespirer
  • saft fra ½ lime
  • 4 spsk cashewnødder, saltede
  • 1 bdt. koriander
  • Tilbehør:
  • 1 blomkålshoved

Sådan laver du boller i karry

  1. Sådan gør du: Rør kødet med soja. Tilsæt de øvrige ingredienser. Bring 1 l vand eller bouillon i kog i en gryde med ½ tsk salt. Form farsen til ca. 20 små boller, og kom dem i vandet. Lad dem koge i ca. 10 minutter. Gem kogevandet.
  2. 2. Svits løget i smør med karry i en gryde. Rør melet i, og tilsæt kogevand under piskning. Skær æblet i tern, og kom dem i saucen. Tilsæt kokosmælk. Smag til, og krydr med salt og peber.
  3. 3. Lad kødbollerne småkoge i saucen i ca. 5 minutter, og tilsæt til sidst bønnespirer. Smag til med limesaft. Blend blomkål, så det ligner ris.
  4. 4. Server retten med blomkålsris, koriander og hakkede cashewnødder.
  5. Energi pr. person: 435 kcal, fedt 39%, protein 35%, kulhydrat 26%