Brød med kerner og appelsin

Brød med kerner og appelsin

Brødet er godt som morgenmadsbrød, også ristet, når det har en dag eller to på bagen.

1 brød

Ingredienser

  • Fordej:
  • 10 g gær
  • 1 dl vand
  • 1 dl yoghurt
  • 100 g hvedemel
  • Dej:
  • 2 1/2 dl vand
  • 2 1/2 dl knækkede hvedekerner
  • 1 tsk. reven appelsinskal af
  • en usprøjtet appelsin
  • 1 tsk. salt
  • 1 spsk. olie
  • ca. 300 g hvedemel

  1. Rør ingredienserne til fordejen sammen i en skål. Kom plastfolie over, og prik nogle huller i den, så der kan komme en smule luft til. Lad det stå natten over på køkkenbordet.
  2. Kog hvedekernerne op i vandet 1 min. Lad det køle af, til det er lunkent. Kom kerneblandingen i skålen til fordejen. Tilsæt de øvrige ingredienser, og ælt dejen sammen. Lad den hæve tildækket i ca. 2 timer ved køkkentemperatur.
  3. Slå dejen ned, form et aflangt brød, og lad det efterhæve i ca. 20 min. Snit dejen med en kniv, pensl med vand, og bag brødet ca. 40 min. ved 200 gr. på nederste ovnribbe.