Chokoladekiks med vaniljecreme

Chokoladekiks med vaniljecreme

Lækre hjemmebagte chokoladekiks, der passer perfekt til en god kop eftermiddagskaffe.

Ca. 30 stk.

Ingredienser

  • Arbejdstid: 45 min.
  • Køletid dej: 1 time
  • Bagetid: 20 min.
  • Chokoladekiks:
  • 150 g hvedemel
  • 35 g kartoffelmel
  • 1½ spsk. kakao
  • ¼ tsk. fint salt
  • 1 tsk. bagepulver
  • 150 g muscovadosukker (eller farin)
  • 100 g koldt smør
  • 1 lille æg
  • 1 spsk. mælk
  • Vaniljecreme:
  • 75 g flormelis
  • ½ dl kogende vand
  • ½ stang vanilje
  • 75 g blødt smør

  1. Chokoladekiks: Bland mel, kartoffelmel, kakao, salt og bagepulver. Bland muscovadosukker i.
  2. Skær smørret i små tern og smuldr dem i melblandingen. Tilsæt æg og mælk, og ælt dejen hurtigt sammen.
  3. Del dejen i 2, og klap hvert stykke fladt. Pak hvert stykke dej ind i køkkenfilm, og lad dem køle af i køleskabet i 1 time.
  4. Rul dejen ud på et melstrøet bord (2 mm’s tykkelse).
  5. Stik runde kager ud med en udstikker eller et glas (5 cm i diameter), der er lidt skarpt i kanten.
  6. Læg kagerne på en bageplade med bagepapir, og bag dem ved 170 grader i ca. 10 min.
  7. Lad kiksene køle af på bagepladen.
  8. Vaniljecreme: Rør flormelis med kogende vand og kornene fra en vaniljestang. Pisk (med en håndmixer) smørret i sukkeret, og pisk i 4-5 min., til cremen er hvid og luftig.
  9. Kom 1 tsk. creme på halvdelen af kiksene. Læg en kiks ovenpå og tryk let sammen. Du kan også komme cremen i en sprøjtepose, og sprøjt en lille klat på hver kiks. Det giver en flot kant på cremen, når du presser dem sammen. Opbevar kiksene i en kagedåse, og lad dem stå koldt.