Cupcakes med kaffe-karamelcreme
Disse lækre cupcakes smager himmelsk og ser fine ud. Kagerne er toppet med den lækreste creme med kaffe og karamel. Mums!
12-14 stk.
Ingredienser
- 125 g blødt smør
- 150 g sukker
- 2 tsk. vaniljesukker
- 2 æg
- 2 spsk. citronsaft
- 1 dl mælk
- 250 g hvedemel
- 1 tsk. bagepulver
Karamel-kaffecreme:
- 2 blade husblas
- 1 dl stærk kaffe
- 100 g dulche de leche (se her på siden)
- 2½ dl piskefløde
- 25 g blødt smør
Pynt:
- 50 g hakket chokolade eller chokoladedrops
Sådan gør du:
- Pisk smør, sukker og vaniljesukker sammen. Pisk et æg i ad gangen. Rør citronsaft, mælk og hvedemel blandet med bagepulver i.
- Kom dejen i muffinforme. Bag dem ca. 25 min. ved 175 gr., til de er gyldne og gennembagte.
- Udblød husblassen i koldt vand 10 min. Tag husblassen op af vandet, og smelt den i den varme kaffe. Lad det afkøle 10 min.
- Rør kaffe og dulche de leche sammen. Pisk fløden til blødt skum. Pisk kaffeblandingen i fløden. Pisk blødt smør i.
- Kom cremen i en skål. Lad den stå i køleskabet et par timer. Smør den på kagerne. Pynt med et drys chokolade.