Drømmekage med kokostopping

Drømmekage med kokostopping

Med kokos i huset kan du hurtigt trylle gode sager frem til både klassens time, fødselsdag og aftenskaffen. Opskriften på drømmekage er klassisk med et lille nyt tvist – for den gode smag og variationens skyld.

(ca. 16 stk.)

Ingredienser

  • Drømmekage med kokostopping
  • 4 æg
  • 250 g sukker
  • 240 g hvedemel
  • 1 spsk. bagepulver
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • fintrevet skal fra 1 usprøjtet appelsin
  • saft fra 1 appelsin
  • 50 g smør
  • Topping:
  • 75 g smør
  • skal fra 1 usprøjtet appelsin
  • 100 g kokosmel
  • 200 g farin eller muscovadosukker, light brown
  • ½ dl piskefløde

  1. Pisk æg og sukker lyst og cremet. Bland mel, bagepulver og vaniljesukker sammen. Tilsæt blandingen gennem en sigte, så der ingen små klumper mel eller bagepulver er tilbage. Kom appelsinskal, appelsinsaft og smeltet smør i dejen. Vend forsigtigt rundt, til den er ensartet.
  2. Hæld dejen i en bageform (ca. 23 × 23 cm), og bag kagen midt i ovnen ved 200 gr. i ca. 23 min.
  3. Lav imens kokostoppingen. Smelt smørret i en gryde, og tilsæt fintrevet appelsinskal, kokosmel, farin og fløde, og varm det hele godt igennem. Fordel topping på kagen, og stil den tilbage midt i ovnen ved 200 gr. i ca. 10 min.
  4. Lad kagen køle af, og skær den i passende stykker.