svinemørbrad

Dukkahkrydret svinemørbrad & lun auberginesalat

Skøn middagsmad med masser af smag.

4

Ingredienser

  • 1 afpudset svinemørbrad
  • 2-3 spsk dukkah
  • salt, peber
  • 2 tsk olie til bruning
  • ½ dl vand eller bouillon
  • Lun auberginesalat:
  • 2 auberginer
  • 2 fed finthakkede hvidløg
  • ½ dl lys vineddike
  • ½ dl olivenolie
  • 250 g cherrytomater i halve
  • 50 g sorte oliven
  • mynte
  • basilikum
  • 400 g fuldkornsbrød

Sådan gør du:

  1. Rul mørbraden i dukkah, krydr med salt og peber, og brun kødet godt på alle sider i olie. Tilsæt en smule væde, og steg videre under låg i ca. 7 minutter på hver side. Tag kødet op, og hold det varmt.
  2. Skær auberginerne i store tern, vend dem med hvidløg, hvidvinseddike, olivenolie samt salt og friskkværnet peber. Varm en stor pande, og steg auberginerne heri under omrøring. Dryp med marinaden undervejs, tilsæt tomaterne, og steg videre, til auberginerne er møre. Vend oliven og krydderurter i, og smag evt. til med yderligere salt og peber. Skær kødet i skiver, og server med salat og brød.
  3. Tip. Dukkah købes færdigblandet fra f.eks. Mill & Mortar.
  4. Energi pr. person: 530 kcal, fedt 30%, protein 27%, kulhydrat 43%