Få opskriften på en skøn wrap med kylling og sennepsdressing
Det er oplagt at bruge en rest kylling til denne simple wrap. Beregn ca. 100-150 g plukket kyllingekød. Alt fyld kan laves dagen i forvejen, men det er bedst at samle wrapsene samme dag, som de skal spises.
Ingredienser
- 2 store wraps
- Dressing:
- 1 spsk flydende honning
- 1 spsk dijonsennep
- 1 spsk sød sennep
- 2 spsk æbleeddike
- 3 spsk olivenolie
- salt
- Fyld:
- 1 stegt eller kogt
- kyllingebryst
- 3 gulerødder
- ½ spidskål
- salt og peber
- 2 håndfulde koriander
- 2 store fuldkornswraps
Opskrift: Wrap med kylling og sennepsdressing
- Rør honning med to slags sennep, eddike og olivenolie. Smag dressingen til med salt.
- Pluk kyllingekødet. Skræl gulerødderne, og skær dem i julienne (tynde strimler), eller riv dem groft. Snit kålen fint.
- Vend det hele med dressingen, og smag til med salt og peber. Vend koriander i til sidst, og fordel fyldet i to store wraps.
- Rul dem sammen, og pak dem i madpakken.