Få opskriften på skinny indian style chicken

Få opskriften på skinny indian style chicken

Denne krydrede indisk-inspirerede kylling er knap så fed, som den kunne være, men stadig fuld af skøn smag og fylde. Nyd den som hovedret, eller lad den indgå sammen med andre retter, som en del af en menu eller buffet.

4

Ingredienser

  • 400 g kyllingebryst
  • 2 spsk ghee (klaret smør) eller 2 spsk smør
  • 2 spsk olivenolie
  • 4 løg
  • 1 knold ingefær på størrelse med en tyk tommelfinger
  • 3 fed hvidløg
  • 75 g frisk kokos
  • 1 ½ tsk gurkemeje
  • ¼ -½ tsk cayennepeber
  • 1 tsk stødt koriander
  • 2 tsk knust spidskommen
  • 3-4 kardemommekapsler, knuste
  • 1 spsk garam masala
  • 4 dl mosede tomater
  • 2-4 dl vand
  • Tilbehør: frisk kokos, koriander, chutney

Opskrift: Sådan laver du skinny indian style chicken

  1. Skær kyllingen i tern, og brun den i ghee i en stor, varm gryde. Skær løgene i tynde både, og sautér dem med kyllingen, til de er bløde, men uden at de tager farve.
  2. Skær skrællen af ingefæren, og pil hvidløgene. Hak begge dele. Riv kokossen groft på et rivejern.
  3. Tilsæt ingefær, hvidløg, kokos, alle krydderierne, og lad det varme kort op, til det dufter. Tilsæt derefter mosede tomater, og lad retten simre under omrøring i ca. 30 min. Tilsæt vand efter behov undervejs. Smag til med salt.
  4. Servér kyllingen med koriander og chutney.