Fastelavnsboller med creme og syltetøj
20 stk.
Ingredienser
- 15 g gær
- 4 spsk. sukker
- 2 tsk. reven citronskal af en usprøjtet citron
- 1 dl mælk
- 1 æg
- 200 g blødt smør
- 400 g hvedemel
- 1 sammenpisket æg til pensling
- Kagecreme:
- 1 æggeblomme
- ¾ spsk. majsstivelse
- 1 dl sødmælk
- ¾ spsk. sukker
- 1 tsk. vaniljesukker
- 1 tsk. smør
- Desuden:
- 1 dl hindbærsyltetøj
- glasur af 4 dl flormelis, 3 spsk. kakaopulver og ca. 4 spsk. kogende vand
- Rør gæren ud med sukkeret i en skål. Rør citronskal, mælk og æg i. Smuldr smørret i halvdelen af hvedemelet, og rør det i. Tag dejen ud på bordet, og ælt med resten af melet. Lad dejen hæve et ikke for varmt sted i ca. 3 timer.
- Pisk æggeblommer, majsstivelse, mælk, sukker og vaniljesukker sammen i en gryde. Varm det op, og kog det igennem ganske kort under piskning. Pisk smørret i. Kom cremen i en skål, og køl den helt
- Rul dejen ud, ca. 1½ cm tyk, og skær den ud i 20 firkanter. Læg 1 tsk. creme og 1 tsk. syltetøj på hvert stykke. Saml dejen omkring fyldet. Penslsammenføjningerne med sammenpisket æg, og sæt bollerne med sammenføjningerne nedad på pladen. Lad bollerne efterhæve 15 min.
- Pensl bollerne med æg, og bag dem 15-18 min. ved 200 gr. på midterste ovnribbe. Rør glasuren sammen, og smør den på de afkølede boller.