Fastelavnsboller med nougatfyld

Fastelavnsboller med nougatfyld

Her har vi flækket bollerne og fyldt dem med kagecreme blandet med flødeskum, det er guf. Men du kan også sagtens spise dem uden cremefyld.

18 stk.

Ingredienser

  • 25 g gær
  • 2½ dl vand
  • 500 g hvedemel
  • 200 g smør
  • ½ tsk. salt
  • 1 tsk. sukker
  • 100 g smør til udrulning
  • 150 g blød nougat
  • 1 æg til pensling
  • Pynt:
  • sigtet flormelis

  1. Rør gæren ud i lunkent vand. Kom melet i en anden skål, og smuldr de 200 g smør heri. Tilsæt salt, sukker og gærblandingen. Ælt dejen sammen. Stil den til hævning, dog ikke for varmt, i ca. 1 time.
  2. Rul dejen ud til en rektangel 20 x 40 cm. Skær de 100 g smør i tynde skiver, og læg dem på halvdelen af dejen. Fold den anden halvdel over. Rul den ud til en firkant ca. 1½ cm tyk.
  3. Skær dejen ud i 18 firkanter. Kom en stor teskefuld blød nougat på hver, og fold dejen rundt om fyldet. Læg bollerne på bagepapir på en bageplade,og lad dem efterhæve 15 min. Pensl bollerne med sammenpisket æg, og bag dem ved 200 gr. i ca. 18 min.
  4. Fordobl opskriften på kagecreme, (se Boller med creme og syltetøj), og bland den med flødeskum af 2½ dl piskefløde. Flæk de afkølede boller, og fyld dem med kagecremen. Pynt bollerne med flormelis.