Fastelavnsboller med sveskemos

Fastelavnsboller med sveskemos

Bollerne er bagt af vandbakkelsesdej, og fyldt med sveskemos, vaniljecreme og flødeskum. Prøv også at blande lidt finthakket, syltet ingefær i sveskemosen.

6 stk.

Total:45 minutter

Vandbakkelsesdej:

  • 115 g vand
  • 60 g smør
  • ½ spsk. sukker
  • ¼ tsk. salt
  • 65 g hvedemel
  • 115 g æg (2 stk.)
  • 100 g svesker (uden sten)
  • 1 tsk. fintrevet appelsin- eller citronskal (øko)
  • 1 dl vand
  • 2 tsk. sukker
  • 2 æggeblommer
  • 2 spsk. sukker
  • 1 spsk. majsstivelse
  • ¼ vaniljestang
  • 1½ dl sødmælk
  • lidt sukker til drys.
  • ¼ liter piskefløde
  • 1-2 spsk. flormelis

Vandbakkelser:

  1. Varm ovnen op til 190 grader almindelig ovnvarme.
  2. Kom vand, smør, sukker og salt i en gryde, og giv det et stille opkog, så smørret smelter. Tag gryden af varmen.
  3. Sigt melet i gryden, og rør, til det er helt optaget af væsken. Sæt gryden over varmen, og bag det under omrøring i 4-5 min. – til det samler sig til en fast og glat dej, der slipper gryden.
  4. Hæld dejen i en skål, pisk den igennem med en håndmikser, og lad den afkøle i mindst 5 min.
  5. Pisk æggene sammen, og vej dem. Pisk æggene i dejen lidt ad gangen, til den bliver blank og glat. Pisk kun så meget æg i dejen, at den stadig er tyk, og kan holde faconen.
  6. Læg bagepapir på en bageplade, og sprøjt det med lidt koldt vand fra en forstøver. Sæt dejen som 6 boller med god plads imellem – brug en sprøjtepose med en stor, glat tylle eller 2 skeer.
  7. Sæt pladen midt i ovnen ved 190 grader alm. ovnvarme i 35-45 min., til kagerne er gyldne, sprøde og gennembagte. Sæt kagerne på en rist, og afkøl. 

Sveskemos:

  1. Skær sveskerne i mindre stykker, og kog dem med citrusskal, vand og sukker under låg i ca. 10 min.
  2. Blend sveskerne til mos, og afkøl.

Vaniljecreme:

  1. Pisk æggeblommer, sukker, majsstivelse, vaniljekorn og -stang samt mælk sammen i en gryde, og pisk det over varmen, til det koger.
  2. Hæld cremen i en skål, drys overfladen med sukker, og lad den afkøle.
  3. Fisk vaniljestangen op, og pisk den kolde creme igennem.
  4. Pisk fløden til blødt skum, og vend lidt af den sammen med vaniljecremen.
  5. Fyld resten af flødeskummet i en sprøjtepose.

Fastelavnsboller:

  1. Skær bollerne op i siden, eller flæk dem helt. Fyld dem med vaniljecreme, sveskemos og flødeskum.
  2. Pynt med sigtet flormelis.

Tip

Åben ikke ovnen de første 25 min., for så kan de falde sammen. Hvis du vil lave dobbeltportion, så bag én plade ad gangen. Lad resten af dejen blive i skålen eller sprøjteposen, indtil du er klar til at bage den næste plade.