Fastelavnsboller

Fastelavnsboller af briochedej

Bollerne er bagt af en forenklet briochedej, og de er både nemme og lækre.

12-14 stk.

Fastelavnsboller

  • Dej:
  • 25 g gær
  • 3 spsk. lunkent vand
  • 200 g smør
  • 3 æg
  • ca. 350 g mel.
  • 1 sammenpisket æg til pensling
  • Fyld:
  • ca. 1 spsk. syltetøj, kagecreme, kogte æbletern (se nedenfor) eller marci-panfyld (som i boller med marcipanfyld) pr. bolle
  • Pynt:
  • glasur

  1. Opløs gæren i vandet. Saml alle ingredienserne til dejen i dejskålen, og ælt dejen sammen med håndmikseren. Lad den hæve ca. 45 min.
  2. Drys lidt mel ud på bordet, vend dejen ud, og sigt også lidt mel over dejen. Klap den til 2 cm's tykkelse, og glat forsigtigt med kagerullen. Stik dejen ud i cirkler (8 cm i diam.), og læg dem på pladen. Ælt resten af dejen ganske let sammen, og klap den ud, og lav resten af bollerne. Læg dem på bagepladen, dæk med en omvendt brade-pande, og lad dem hæve en halv times tid et lunt sted.
  3. Tryk en fordybning i midten af hver af bollerne, og læg lidt fyld i fordybningen. Lad bollerne efterhæve ca. 15 min., pensl med æg, og bag bollerne ved 250 gr. i ca. 10 min.
  4. Pynt evt. med en stribe farvet glasur eller nemmere: smeltet chokolade.