Flødeleverpostej med bacon og æble

Flødeleverpostej med bacon og æble

(2 store bakker eller flere små)

Ingredienser

  • ½ kg svinelever
  • 150 g fersk spæk
  • 50 g bacon
  • 2 løg
  • 1 syrligt madæble
  • 2 æg
  • 2 tsk. salt
  • ½ tsk. groftkværnet peber
  • 1 tsk. allehånde
  • ¼ tsk. stødte nelliker
  • 125 g smør
  • 100 g hvedemel
  • 3 dl kogende mælk
  • 2 dl piskefløde
  • Pynt:
  • 125 g bacon i skiver, 200 g rensede champignon i kvarter samt æblebåde og persillekviste
  • Tilbehør:
  • rugbrød, syltede agurker og sky

  1. Hak lever, spæk, 50 g bacon og løg i en køkkenmaskine eller i en foodprocessor. Riv løgene og æblet, og rør dem i. Rør æg, salt og krydderier i.
  2. Smelt smørret i en gryde. Rør melet i. Kom lidt mælk i ad gangen under omrøring, kom også fløden i. Kog jævningen sammen 2-3 min. under omrøring. Rør opbagningen i levermassen.
  3. Smør et par aluforme eller brødforme. Kom levermassen i. Bag leverpostejen i ovnen ved 175 gr. på nederste ovnribbe ca. 1½ time. Bruger du små aluforme, skal de kun bage ca. 1 time.
  4. Steg baconskiverne sprøde, og afdryp dem på køkkenrulle. Svits champignonerne på panden i det afsmeltede baconfedt. Pynt leverpostejen med stegt bacon og svitsede champignoner samt æblebåde og persillekviste.