Fragilité

Fragilité opskrift

Fragilité er faktisk en ærkedansk kage, som blev opfundet af bager Johannes Steen på Amagertorv omkring 1910.

(12 stk.)

Ingredienser

  • 8 æggehvider
  • 350 g flormelis
  • 2 spsk. hvedemel
  • 200 g finthakkede hasselnødder
  • Creme:
  • 75 g flormelis
  • 75 g blødt smør
  • 1 pasteuriseret æggeblomme
  • 1½ spsk. nescafépulver
  • 2 spsk. kogende vand
  • ¼ l piskefløde
  • Pynt:
  • sigtet flormelis

  1. Pisk æggehviderne stive. Pisk halvdelen af flormelissen i. Vend resten af flormelissen samt hvedemel og nødder i. Hæld dejen ud i en bradepande foret med bagepapir og smurt med smør ca. 40 x 35 cm. Bagbunden ca. 30 min. ved 175 gr. på midterste ovnribbe. Del bunden i 2.
  2. Rør flormelis og smør sammen. Pisk æggeblommen i.
  3. Opløs kaffepulveret i vandet, og afkøl det. Pisk fløden til skum og vend kaffen i. Rør smørcremen i.
  4. Fordel cremen mellem de 2 kagestykker. Stil kagen tildækket i køleskab 3-4 timer. Skær kagen i ca. 12 tern. Pynt med sigtet flormelis.