pasta

Fuldkornspasta med rejer og ærtepesto

Det her er pasta på den sunde måde. Ærtepestoen er også super som dip eller smørrelse i en sandwich.

Næringsindhold

  • Energi pr. person:
    675 Kcal
  • Fedt:
    20 %
  • Protein:
    19 %
  • Kulhydrat:
    61 %

4

Ingredienser

  • 375 g fuldkornslinguine
  • ÆRTEPESTO:
  • 250 g grønne ærter
  • 25 g ristede pinjekerner
  • 2 fed hvidløg
  • 25 g reven parmesan
  • Ca. 1 dl basilikumblade
  • Ca. 1 dl mynteblade
  • 2 spsk olivenolie
  • 1-2 tsk citronsaft
  • Evt. lidt kogevand fra ærter eller pasta
  • Salt og friskkværnet peber
  • 200 g store rejer
  • 2 panino eller 250 g groft brød

Sådan gør du:

  1. Begynd med pestoen. Blancher ærterne i kogende, letsaltet vand i 1 minut. Hæld dem i en sigte, afkøl dem under den kolde hane og lad dem dryppe af.
  2. Blend ærter, pinjekerner, hvidløg og parmesan med basilikum- og mynteblade, olivenolie samt lidt citronsaft. Tilsæt evt. lidt af kogevandet fra ærter eller pasta, så pestoen får den ønskede konsistens. Smag til med salt og peber.
  3. Kog pastaen efter anvisningen på pakningen, afdryp og vend den med pesto og rejer og server med brød.
  4. ENERGI PR. PERSON: 675 kcal, fedt 20%, protein 19%, kulhydrat 61%.