Gæstekokken laver 2 opskrifter på økologisk suppe

Gæstekokken laver 2 opskrifter på økologisk suppe

Opskrift på: Chili con carne

Retten opstod hos os, da vi indså, at vi manglede at tiltrække det mandlige køn. Siden er vores klassiske chili blevet langet over disken i spandevis. Vi serverer den ikke med ris, men i stedet med vores hjemmelavede brød.

4 personer

Ingredienser

150g kidneybønner

salt

bouillon

laurbærblade

2 store løg

3 fede hvidløg

1-2 spsk olie

250 g hakket oksekød

150 g oksekød i tern

1 hel kanelstang

1 tsk stødt kardemomme

1 tsk stødt korianderfrø

1 tsk stødt spidskommen

1 spsk chili (frisk eller tørret)

1 dåse tomatpuré

2 dåser hakket eller flåede tomater

2 store gulerødder i mindre stykker (kan undlades)

vand

2 tsk kakao

75g mørk chokolade

salt og peber

Evt.

1 spsk honning eller sukker

1 spsk eddike

Sådan laver du suppen

Læg kidneybønnerne i blød natten over. Kog bønnerne med salt, bouillon og laurbærblade. Sautér snittet løg og hvidløg i olie. Tilsæt oksekødet og brun det af. Tilsæt krydderierne (vi anbefaler at bruge hele krydderier, som knuses)

Brænd tomatpuréen af, og tilsæt tomater, gulerødder og vand. Hvis man ønsker bid i gulerødderne, tilsættes de først, efter suppen har simret et stykke tid. Bring i kog, og lad det simre, til kødet er helt mørt

Sluk for blusset, og tilsæt kakao og chokolade. Endelig ikke for meget! Smag til med salt og peber. Mængden af vand, tomat, krydderier og grøntsager, tilsættes efter smag. Hvis smagen ønskes kraftigere kan man tilsætte lidt honning eller sukker, og ligeledes eddike, hvis der er brug for lidt mere kant.

Se også opskrift på Gæstekokken laver skønne rodfrugtsupper.Få mere inspiration til lækker mad på »altfordamerne.dk.Nøgleord til denne opskrift: suppe, chili con carne, svindekød, sursød sauce, opskrift.

Osprift på: Svinekød i spicy sursød-sauce

Ligesom chili con carnen er vores kødsupper også primært produceret for at få de granvoksne mænd ind i vores butikker. Der er intet bedre en svinekødssuppe med chili, når vinteren kalder. I butikken har den fået navnet „Gris i flammer" – hvilket faktisk er ret sigende. Den er stærk, men har stadig en sød kant.

4 personer

Ingredienser

200 g søde kartofler

250 g rød eller gul peber

2 spsk olie

1 tsk salt & peber

1 spsk frisk chili

3 løg

4 fede hvidløg

400 g svinekød, i tern

1 tsk paprika

tomatpuré

1½ dåse hakket el. flåede tomat

80g ingefær

2 spsk rødvinseddike

1 tsk sukker

2 spsk soja

bouillon

vand

Sådan laver du suppen

Rens de søde kartoffel og peberfrugt. Skær dem i mindre stykker, og bag dem ved høj varme i olie og salt. Sautér snittet chili, løg og hvidløg i olie. Brun kødet af, og tilsæt paprika. Brænd tomatpuré af, og tilsæt tomat, revet ingefær, eddike, sukker, soya, bouillon og vand. Bring suppen i kog, og lad den simre, til kødet er mørt. De bagte sødekartofler og peberfrugter tilsættes, og suppen smages til med salt, peber, evt. mere eddike, sukker, soja og ingefær. Mængden af vand, tomat, krydderier og grøntsager tilsættes efter smag.