Græskartærte med gorgonzola

Halloweensnacks: Små græskartærter med gorgonzola

Lækker tærte med hokkaido-græskar og blåskimmelost, fx gorgonzola. Den skønne tærte passer perfekt til halloween.

(2 personer)

Ingredienser

  • Arbejdstid: 40 min.
  • Bagetid: ca. 15 min.
  • Fryse-egnet
  • Fyld:
  • 250 g hokkaido-græskar
  • 2 spsk olivenolie
  • 2 tsk frisk rosmarin (eller 1 tsk tørret)
  • 75 g gorgonzola eller anden blåskimmelost
  • ca. 1 tsk sort knust peber
  • Tærtedej:
  • 100 g smør
  • 50 g grahamsmel
  • 100 g hvedemel
  • ½ tsk groft salt
  • ca. 2 spsk koldt vand

Sådan laver du tærte med græskar

  1. Lav tærtedejen: Skær koldt smør i mindre stykker, og smuldr det med grahams- og hvedemel og salt, evt. i en foodprocessor, så det kommer til at ligne reven ost.
  2. Tryk dejen sammen med vand uden at ælte den. Del dejen i to, rul ud i cirkler på ca. 15 cm og læg dem på bagepapir.
  3. Skræl græskar, fjern kernerne og skær græskarkødet ud i terninger på 1 x 1 cm.
  4. Vend dem i olivenolie med rosmarin og fordel fyldet på midten af dejen. Fold et par cm op om fyldet.
  5. Sæt straks tærterne i en 225 grader varm ovn og skru den ned til 175 grader. Bag ca. 15 min.
  6. Drys med smuldret gorgonzola, når græskarret begynder at tage lidt farve.
  7. Bag med osten til den smelter ca. 5 min. Drys med peber før servering.
  8. TIP: Du kan også lave en masse små tærter, som en lille snack eller hapse til en velkomstdrink.