Grøntsagspostej og gulerodssalat
Byd på en lækker grøn middag fyldt med god smag og mæthedsgaranti.
4 personer
Total:2 timer
Arbejdstid:1 time
Ingredienser
Grøntsagspostej:
- 100 g grønne linser
- 100 g quinoa (gerne rød)
- 2 skalotteløg
- 2 fed hvidløg
- 250 g gulerødder
- 2 røde peberfrugter
- 1 spsk. olivenolie
- 250 g frisk spinat
- 2 æg
- 2 spsk. tomatpuré
- 2 spsk. sojasauce
- 2 tsk. fintrevet citronskal (øko)
- salt og peber
Gulerodssalat:
- 2 bundter nye gulerødder
- 3 spsk. olivenolie
- 1 spsk. citronsaft
- 2 tsk. ahornsirup (eller flydende honning)
- ¼ liter græsk yoghurt 50 g krydderurter (f.eks. persille, kørvel, ramsløg, mynte)
Tilbehør:
- 1 potte ærtespirer (eller 1 pakke rucolasalat)
- brød
Sådan gør du:
- Grøntsagspostej: Kog linser og quinoa efter anvisning på pakkerne, og dryp dem af i en sigte.
- Pil skalotteløg og hvidløg, og skær dem i skiver. Skræl gulerødderne, og riv dem groft. Rens peberfrugterne, og skær dem i strimler eller tern.
- Steg skalotteløgene blanke i olie, og tilsæt hvidløg, gulerødder og peberfrugter. Steg under omrøring i 8 min. Tilsæt skyllet spinat, og varm igennem under omrøring.
- Kør linser, quinoa og grøntsagsblandingen sammen i en foodprocessor med pulse-knappen, og tilsæt æg, tomatpuré, soja og citronskal, og smag til med salt og peber.
- Fyld farsen i en smurt brødform eller fad (2 liter), og glat overfladen. Sæt formen i ovnen ved
- 180 grader i ca. 30 min., til den er gennembagt.
- Gulerodsalat: Skrub gulerødder rene, og damp dem i lidt letsaltet vand i 8-12 min. Pisk olivenolie, citronsaft, sirup eller honning, salt og peber sammen, og vend de varme gulerødder med dressingen. Anret med rørt, græsk yoghurt og friskhakkede krydderurter.
- Servering: Vend postejen ud af formen, eller server den direkte fra fadet med gulerodssalat, ærtespirer eller rucola og brød.